Kompleks PTSD
Paivio, S. C., & Pascual-Leone, A. (2023).
Emotion-focused therapy for complex trauma: An integrative approach, 2nd ed.
American Psychological Association.
En af de vigtigste nye diagnoser i den nye version af WHO’s internationale klassifikation af sygdomme og andre helbredsrelaterede tilstande: klassifikationssystemet ICD-11 er C-PTSD (Complex Post-Traumatic Stress Disorder).
Emotion-Focused Therapy for Complex Trauma (C-EFTT)
Denne bog præsenterer en manualiseret behandling, der på den ene side er tilstrækkelig specifik og stringent til at blive brugt i forskning, og på den anden side er fleksibel nok til at blive brugt af klinikere i vores daglige praksis.
Teksten kan også bruges i uddannelsesprogrammer for kandidater og er i overensstemmelse med anbefalingerne fra American Psychological Association (APA) om at give træning i evidensbaserede tilgange.
I sidste ende er formålet med denne bog at præsentere teoretiske og praktiske aspekter af emotionsfokuseret terapi for traumer (EFTT), såvel som at støtte forskning, med tilstrækkelig specificitet til, at klinikere fra forskellige teoretiske perspektiver kan anvende hele tilgangen eller integrere aspekter af modellen i deres nuværende praksis.
I kapitel 6 "Imaginal Confrontation Procedure" beskrives to forskellige teknikker til behandling af interpersonelle traumer, hver med sin unikke tilgang til emotionel bearbejdning og traumeheling.
Imaginær konfrontation (IC)
Imaginær konfrontation involverer en direkte, fiktiv konfrontation mellem klienten og en forestillet krænker, repræsenteret ved en tom stol. Denne teknik er rodfæstet i gestaltterapi og emotion-fokuseret terapi, og bruges specifikt til at adressere uforløste emotioner og traumer.
Fordele
Direkte emotionel udtrykkelse: Tillader klienten at udtrykke undertrykte eller uudtalte emotioner direkte til krænkeren, hvilket kan føre til dyb emotionel forløsning og empowerment.
Aktivering af emotionelle skemaer: Fremkalder stærke emotioner og hjælper klienten med at genopleve og omstrukturere traumatiske minder i et kontrolleret miljø.
Ulemper
Potentiel re-traumatisering: Den direkte konfrontation kan være for intens for nogle klienter og risikere at genaktualisere traumet i stedet for at heale det.
Kræver høj beredskab: Ikke alle klienter er klar til at håndtere den høje grad af emotionel intensitet, som denne metode kræver.
Evokativ (stemningsfuld) udforskning (EE)
Evokativ udforskning anvender en mere indirekte tilgang, hvor klienten taler om sine traumer og emotioner i en samtale med terapeuten, uden at forestille sig krænkeren til stede. Denne metode er designet som et alternativ til klienter, der finder imaginær konfrontation for overvældende.
Fordele
Mindre intens: Denne tilgang er mindre konfronterende og kan være mere passende for klienter med høj sensitivitet eller hvor der er en risiko for destabilisering.
Fleksibilitet: Kan tilpasses til at arbejde på et dybere, mere reflekterende niveau, hvor klienten gradvist kan nærme sig svære emotioner og minder.
Ulemper
Langsommere proces: Det kan tage længere tid at opnå de samme niveauer af emotionel indsigt og forløsning som med imaginær konfrontation.
Mangler direktheden: Manglen på en direkte konfrontation kan betyde, at nogle dybere emotioner og dynamikker ikke bliver fuldt aktiverede eller bearbejdede.
Samlet vurdering
Valget mellem Imaginær Konfrontation og Evokativ (stemningsfuld) Udforskning bør baseres på en individuel vurdering af klientens emotionelle stabilitet, historik med traumer, og evne til at håndtere direkte konfrontation. Begge metoder har stærke terapeutiske værdier, men de skal tilpasses nøje til klientens behov og kapacitet for at sikre en sikker og effektiv behandlingsproces.
Sammenlagt tilbyder 'The Imaginal Confrontation Procedure' en værdifuld ramme for behandling af interpersonelle traumer med en vægtning af klientens personlige præferencer og terapeutisk beredskab, hvilket kan maksimere helingspotentialet og minimere risikoen for re-traumatisering.
Paivio, S. C., & Pascual-Leone, A. (2023b). The EFTT treatment model. In Emotion-focused therapy for complex trauma: An integrative approach, 2nd ed. (pp. 33-54).
The EFTT treatment model.
Introduktion til faserne i EFTT
Emotion-Focused Therapy for Trauma (EFTT) er en semistruktureret tilgang, der typisk består af 16 til 20 ugentlige sessioner. Terapilængden tilpasses dog efter klientens individuelle behov. Behandlingsmodellen er ikke lineær, men forskellige processer er dominerende i forskellige faser af terapien. Klienter kan bevæge sig gennem aspekter af alle faser i en enkelt session og variere i den tid, de har brug for til at komme videre gennem hver fase.
Fase 1: kultivering af alliance
De første tre sessioner i EFTT er eksklusivt dedikeret til at kultivere en sikker tilknytningsrelation og samarbejde om cases konceptualisering, herunder vurdering af klientens emotionelle bearbejdningsvanskeligheder og samarbejde om målene for terapien.
skabelse af en sikker tilknytningsrelation: Primært skabes en sikker tilknytningsrelation ved at etablere klientens sikkerhed og tillid. Dette opnås ved at kommunikere ægte medfølelse for klientens tidligere og nuværende lidelser og deres kamp for at klare sig.
samarbejde og målsætning: Samarbejde indebærer, at klienten og terapeuten enes om vigtigheden af at genopleve trauma-følelser og -minder og forstå, hvordan dette vil hjælpe dem med at nå deres mål. Rationalet for memory work og fokus på følelser skal tilpasses den individuelle klients mål og behandlingsbehov.
Et eksempel fra praksis kunne være, når en klient, oplevede panik og åndedrætsbesvær ved forestillingen om at konfrontere sin mor i en tom stol, fordi hendes mor havde begået selvmord. Terapeuten hjalp klienten med at håndtere denne nød, samtidig med at hun konfronterede sin forestillede mor med smerten og vreden over selvmordet.
Fase 2: reduktion af frygt, undgåelse og skam
Midterfasen af EFTT fokuserer på at reducere selvrelaterede processer, der er barrierer for at løse relationelle traumer og tilknytningsskader. Disse processer inkluderer manglende klarhed over interne oplevelser, frygt og undgåelse af emotionel oplevelse samt selvkritik og selvbebrejdelse.
genoplevelse af trauma-minder: Når sikkerheden er etableret i fase 1, hjælper den eksplicitte genoplevelse af specifikke trauma-minder og følelser klienterne med at tolerere, bearbejde og forstå disse oplevelser. Dette fremmer udviklingen af mere adaptive fortolkninger af selvet, andre og hændelser.
styrkelse af selvfølelsen: Interventioner sigter mod at styrke klientens selvfølelse ved at få adgang til alternative sunde interne ressourcer som selvbeskyttelse og selvberoligelse og ændre maladaptiv undgåelsesadfærd.
For eksempel frygtede klienten, at hun ville blive dømt og stigmatiseret på grund af sin mors handlinger, hvilket blev hendes "grimme hemmelighed". Terapeuten brugte to-stol dialoger, oplevelsesfokusering og evocative exploration for at udforske og løse disse vanskeligheder.
Fase 3: løsning af traumer og tilknytningsskader
Den sene fase af EFTT fokuserer på at løse problemer med specifikke krænkende og forsømmelige andre ved at få adgang til adaptiv vrede og sorg samt tilknyttede betydninger. For klienter indebærer dette at sørge over traumatiske tab, og at udtrykke og validere deres vrede og sorg fuldt ud.
fuld oplevelse og udtryk af adaptive emotioner: Den uindskrænkede oplevelse og udtryk af adaptive emotioner er katalysatoren for at løse traumatiske tilknytningsskader. Efterhånden som undgåelse og selvbebrejdelse reduceres, bliver klienterne gradvist bedre i stand til at konfrontere forestillede krænkere og forsømmelige andre.
differentiation af opfattelser: Et mål er, at klienterne opnår en mere differentieret opfattelse af krænkende og forsømmelige andre. I nogle tilfælde ses de andre som angrende og menneskelige, mens de i andre tilfælde ses som patetiske og ude af stand til at forstå. Uanset hvad, opfattes de krænkende andre som mindre magtfulde.
I slutningen af denne fase, og ved terapiens afslutning, introduceres en afsluttende imaginær konfrontation (IC) for at fuldføre løsningen så vidt muligt og konsolidere ændringer. Klienterne sammenligner deres nuværende oplevelse af at forestille sig krænkeren med deres oplevelse under den indledende dialog, hvilket ofte viser en markant ændring i selvopfattelse og opfattelse af den anden.
Konklusion
Faserne og opgaverne i EFTT tilbyder en struktureret, men fleksibel ramme for at hjælpe klienter med at bearbejde og hele fra komplekse traumer. Gennem hver fase udvikler klienten større selvindsigt, emotionel regulering og evne til at danne sunde relationer. Ved at arbejde gennem frygt, undgåelse og skam i midterfasen og løse relationelle traumer i den sene fase, støttes klienten i at opnå dyb emotionel transformation og personlig vækst.
Paivio, S. C., & Pascual-Leone, A. (2023d). The imaginal confrontation procedure. In Emotion-focused therapy for complex trauma: An integrative approach, 2nd ed. (pp. 125-151).
The imaginal confrontation procedure
Modellen i 'Figure 6.1' beskriver en struktureret tilgang til at løse interpersonelle traumer gennem to primære teknikker:
Imaginær konfrontation Imaginary Confrontation (IC)
eller
Evokativ (stemningsfuld) udforskning Evocative Exploration (EE).
Disse teknikker bruges inden for Emotion-Focused Therapy for Trauma (EFTT) til at hjælpe klienter med at bearbejde og helbrede komplekse traumer. Modellen opdeler processen i tre faser, som guider klienter gennem emotionel bearbejdning, transformation og heling.
Fase 1: initial dialog og aktivering af emotioner
I den første fase fokuseres der på at etablere en sikker terapeutisk ramme og begynde at udforske klientens traumer gennem IC eller EE.
Nøgleelementer i fase 1:
Etablering af fokus og relation: Terapeuten og klienten arbejder sammen om at identificere de specifikke traumer og relationer, der skal fokuseres på. Dette inkluderer at skabe en stærk terapeutisk alliance, hvor klienten føler sig sikker nok til at udforske deres emotioner.
Introduktion af IC eller EE: Terapeuten introducerer IC ved at placere en tom stol foran klienten og opfordre dem til at forestille sig krænkeren i stolen. I EE arbejder klienten med at forestille sig krænkeren i deres "indre øje" og udforske emotioner i dialog med terapeuten.
Evokation af emotioner: Klienten opfordres til at udtrykke deres følelser og tanker direkte til den imaginære krænker eller gennem dialog med terapeuten. Dette hjælper med at aktivere og udforske dybe emotioner, der er forbundet med traumerne.
Terapeutiske mål i fase 1:
Aktivering af kerne emotioner: Målet er at aktivere klientens kerne emotioner, som skam, frygt og vrede, for at begynde processen med emotionel bearbejdning.
Øget emotionel bevidsthed: Klienten opnår en dybere forståelse for deres emotionelle reaktioner og begynder at differentiere mellem forskellige typer af distress.
Fase 2: bearbejdning af emotioner og selvrelaterede forstyrrelser
I den anden fase fokuseres der på at arbejde dybere med de emotioner og selvrelaterede forstyrrelser, der forhindrer klienten i at bearbejde deres traumer fuldt ud.
Nøgleelementer i fase 2:
Identifikation af maladaptive emotioner: Terapeuten hjælper klienten med at identificere og udforske primære maladaptive emotioner som skam, selvkritik og undgåelse.
Arbejde med specifikke traumer: Klienten opfordres til at udforske specifikke traumatiske minder og deres tilhørende emotioner i dybden. Dette indebærer at arbejde med konkrete og sensoriske detaljer for at fremkalde og bearbejde emotionelle reaktioner.
Differentiering af emotioner: Terapeuten hjælper klienten med at skelne mellem forskellige emotioner, såsom vrede og sorg, og forstå deres unikke betydning og information.
Terapeutiske mål i fase 2:
Emotionel transformation: Målet er at transformere maladaptive emotioner til mere adaptive og sunde emotionelle reaktioner. For eksempel kan skam transformeres til selvmedfølelse, og frygt kan transformeres til assertiv vrede.
Styrkelse af selvopfattelse: Klienten arbejder på at udvikle en mere positiv og realistisk selvopfattelse gennem bearbejdning og integration af deres emotionelle oplevelser.
Fase 3: integration og opløsning af traumer
I den tredje fase fokuseres der på at integrere og udtrykke primære adaptive emotioner og opnå en dybere heling og opløsning af traumerne.
Nøgleelementer i fase 3:
Udtryk af adaptive emotioner: Klienten opfordres til at udtrykke primære adaptive emotioner som assertiv vrede og sorg, hvilket hjælper med at opnå emotionel afslutning og empowerment.
Rekonstruktion af selv og relationer: Terapeuten hjælper klienten med at rekonstruere deres selvbillede og relationer ved at integrere nye og mere adaptive emotioner og perceptioner af sig selv og andre.
Afslutning og tilgivelse: Klienten arbejder mod at opnå en følelse af afslutning i forhold til tidligere traumer og relationelle konflikter. Dette kan inkludere at holde krænkeren ansvarlig for skaden og, hvor det er relevant, overveje tilgivelse.
Terapeutiske mål i fase 3:
Fuld emotionel opløsning: Målet er at opnå en fuld emotionel opløsning af traumerne ved at integrere adaptive emotioner og skabe en ny forståelse af selv og relationer.
Styrkelse af personlig agentur: Klienten opnår en styrket følelse af personlig kontrol og evne til at navigere i deres liv og relationer med større selvværd og assertivitet.
Sammenfatning
'Figure 6.1. Model of Resolving Interpersonal Trauma Using Imaginary Confrontation or Evocative Exploration' giver en detaljeret ramme for, hvordan komplekse traumer kan behandles gennem EFTT. Ved at følge denne model kan terapeuter hjælpe klienter med at navigere gennem forskellige faser af emotionel bearbejdning, fra aktivering og udforskning af dybe emotioner til transformation og integration af adaptive emotioner. Gennem denne strukturerede tilgang kan klienter opnå dybere heling, selvforståelse og emotionel balance.
Paivio, S. C., & Pascual-Leone, A. (2010).
Emotion-focused therapy for complex trauma : an integrative approach (1 ed.).
American Psychological Association.