Kompleks PTSD

Generelle retningslinjer for kropsbaserede praksisser: Disse retningslinjer understreger betydningen af at tilpasse kropsbaserede interventioner til den enkelte klient. Terapeuter opfordres til at være opmærksomme på klientens kropsbevidsthed og bruge denne indsigt til at fremme grounding, tilstedeværelse og følelsesregulering. Det er vigtigt, at terapeuterne er klare over deres intentioner med hver kropsbaseret praksis og vælger dem, der bedst matcher klientens nuværende følelsesmæssige forarbejdningsbehov​.

Kropsbaserede interventioner gennem EFTT-forløbet:

• Fase 1: Fokus på emotioner: I denne tidlige fase er målet at etablere en stærk terapeutisk alliance og begynde at fordype oplevelsen af emotioner. Kropsbaserede praksisser kan anvendes til at hjælpe klienten med følelsesregulering og øget bevidsthed om interne oplevelser, såsom gennem åndedrætsøvelser, guidede meditationer og etablering af dybt følte intentioner​.

• Fase 2: Selvrelaterede vanskeligheder: I denne fase er målet at reducere klientens frygt og skam og adressere forarbejdningsvanskeligheder, der forhindrer engagement i EFTT-interventioner. Kropsbaserede praksisser kan styrke disse processer ved at øge klientens følelse af empowerment og hjælpe dem med at skifte ud af negative emotionstilstande​.

• Fase 3: Vanskeligheder relateret til "den anden": I denne afsluttende fase, hvor klienten fuldt ud kan opleve adaptive emotioner og tilhørende betydninger, fokuserer kropsbaserede interventioner ikke længere på at adressere forarbejdningsvanskeligheder. I stedet kan de rette klientens opmærksomhed mod den kropslige oplevelse af empowerment og lettelse eller overgivelse, som følger med accept af tab og de forandringer, de har opnået gennem terapien​​.

Integrationen af yoga terapi i EFTT fremhæves som en metode til at forstærke terapiens effektivitet ved at tilbyde en mere holistisk tilgang, der inkluderer krops- og åndedrætsbevidsthed, meditation, og eksistentiel mening. Det er vigtigt at tilpasse disse praksisser til den enkelte klient og bruge dem til at fremme bevidsthed om interne oplevelser, regulere følelsesmæssig ophidselse, etablere intentioner, og skifte ud af negative emotionstilstande​.

I fase 1 fokuseres på emotioner, er de primære mål at etablere en stærk terapeutisk alliance og starte processen med at dykke dybere ned i oplevelsen af emotioner. I denne indledende fase af terapien er det afgørende at vurdere klientens processeringsvanskeligheder og afgøre, hvordan kropsbaserede interventioner kan bistå i adresseringen af disse vanskeligheder.

For at introducere kropsbaserede interventioner er det nødvendigt at give klienten en forståelig begrundelse, der er skræddersyet til deres individuelle mål og behandlingsbehov. Dette indebærer en klar kommunikation om, hvordan sådanne praksisser kan bidrage til at nå klientens mål. Begrundelsen kan være baseret på anerkendelsen af, at trauma er kropsligt manifesteret og at kroppen kan være en kilde til information, der kan vejlede tilpasning og funktion. Yderligere kan det understreges, at velvære involverer en balance og opmærksomhed overfor alle livsaspekter, snarere end udelukkende at "leve i hovedet".

I de tidlige sessioner kan EFTT inkludere specifik træning i kropsbaserede færdigheder for at tackle klientens vanskeligheder med følelsesregulering og begrænset bevidsthed om interne oplevelser. Dette kan omfatte guidede meditationer, som kan tilgås online mellem sessionerne for de klienter, der ønsker at benytte dem. Det er vigtigt, at disse interventioner holdes korte, typisk mellem 5 og 10 minutter.

Desuden kan hjælp til at etablere klientens dybfølte intentioner og ønsker introduceres tidligt i terapien. Disse intentioner kan blive mere præcise og bruges gentagne gange gennem hele terapiforløbet for at holde fokus og motivere engagement og forandring.

I nogle tilfælde kan klienter med dårlig bevidsthed om deres interne oplevelser (både kropsligt og følelsesmæssigt) kræve fortsat følelsesmæssig coaching og praksis gennem hele terapiprocessen. Nogle klienter foretrækker og anmoder om strukturerede hjemmeopgaver og færdighedstræning udover den standardmæssige selvobservation, som EFT-terapeuter typisk tilbyder. Når disse færdigheder er lært og personliggjort, kan de integreres i terapiens øjeblik-til-øjeblik-proces. Kropsbaserede værktøjer såsom åndedrætsøvelser, stillinger og meditationer kan også anvendes ved afslutningen af en session for at hjælpe klienten med at forlade sessionen i en produktiv tilstand​. 

I fase 2 fokuseres på selvrelaterede vanskeligheder, koncentreres indsatsen om at reducere klientens frygt og skam og adressere processeringsvanskeligheder, der forhindrer engagement i EFTT-interventioner og opløsning. Kropsbaserede interventioner kan forstærke disse processer ved at dybe oplevelsen og give adgang til adaptive erfaringer.

Et almindeligt problem i EFTT er klientens ekstreme magtesløshed og kamp med selvbeherskelse, for eksempel under stol-dialoger (Imaginal Confrontation, IC). En kropsbaseret intervention, der fokuserer på at øge klientens empowerment, kan starte med at bede klienten om at antage en hvilken som helst stilling, der får dem til at føle sig stabile og stærke. Klienter, der allerede er bekendte med sådanne stillinger gennem træningsprogrammer eller yogaklasser, vil have en fordel, mens andre skal introduceres til dem. Alle klienter opfordres til legende at eksperimentere med magtstillinger, de kan lide, både i og mellem sessioner, for at øge bevidstheden og agenturet i at producere denne tilstand.

Et eksempel på brugen af traditionelle yoga-stillinger for at forstærke empowerment er klienten Amy, der havde en historie med anoreksi og bulimi og voksede op med en dominerende og kritisk far samt en dybt deprimeret mor. Amy følte sig vred og forrådt, da hendes mor døde i hendes ungdom, og hendes far giftede sig igen kun få måneder senere. Hun kæmpede med en følelse af at være usynlig, hjælpeløs og magtesløs hele sit liv. I sessioner var hun for eksempel ude af stand til at udtrykke sin vrede over for sin imaginære far under IC og brød ofte sammen i magtesløs gråd. En af hendes positive mestringsstrategier var deltagelse i regelmæssige yogaklasser, og hun var entusiastisk, da hendes terapeut foreslog at integrere yoga i hendes terapi. Da hendes regelmæssige yogapraksis fokuserede på lukkede stillinger, der hjalp hende med at føle sig sikker og rolig, blev hun og terapeuten enige om at eksperimentere med magtstillinger for at øge hendes følelse af styrke​.

I fase 3 fokuseres på vanskeligheder relateret til "den anden", begynder når klienterne fuldt ud kan opleve adaptive emotioner og de tilhørende betydninger. Kropsbaserede interventioner i denne fase bruges ikke til at adressere processeringsvanskeligheder, da disse i vid udstrækning er blevet løst. Interventionen kan dog rette klientens opmærksomhed mod den kropslige oplevelse af empowerment forbundet med adaptiv vrede og lettelse eller overgivelse forbundet med sorg og accept af tab, samt de forandringer de har opnået i løbet af terapien. Denne kropslige oplevelse kan hjælpe med at konsolidere forandring, især når kropsbaseret intervention har været en fremtrædende del af klientens terapeutiske proces.

Når klienterne nærmer sig en opløsning, kan de blive bedt om at sammenligne deres nuværende oplevelse med dem fra tidligere i terapien, for eksempel assertiv versus afvisende vrede, lade tårerne skylle over dem versus at "holde tårerne tilbage", accept versus resignation eller kamp for at ændre den anden, og reaktivitet til udløsere versus at føle sig jordforbundet og afbalanceret. Opløsningen kan bestå af nye oplevelser af tilgivelse eller medfølelse for den anden, og klienterne kan blive opfordret til at antage stillinger, gestikuleringer og åndedrætsøvelser, der afspejler disse nye positive oplevelser, for eksempel ved at åbne deres arme og forestille sig at byde den anden velkommen i deres hjerte, lave en gestus for at tilbyde eller sætte den anden fri, og verbalt symbolisere betydningen af disse gestusser. Til sidst kan klienterne blive bedt om at være opmærksomme på og beskrive den kropslige oplevelse af at være "færdig", i fred med hensyn til deres tidligere kampe og forhold til den anden​.