EFT Terapeutisk Tilstedeværelse

Terapeutisk tilstedeværelse: En opmærksom tilgang til effektive terapeutiske relationer

Denne bog begynder med at vise vigtigheden af terapeutisk tilstedeværelse for den terapeutiske alliance og, gennem bedre afstemning, bidrager til positive resultater i klientpsykoterapi. Tilstedeværelse defineres som at tilbyde ens hele selv til en klient, svarende til Bubers (1958) Jeg - Du møde. Tilstedeværelse identificeres som en forløber til den terapeutiske alliance samt andre terapeut tilbudte betingelser, herunder empatisk forståelse, kongruens og ubetinget positivt hensyn. Kultivering af tilstedeværelse blev også identificeret som en grundlæggende forudsætning for terapeutisk effektivitet. Dette argument ligner Schneiders (2015) argument om, at tilstedeværelse er kernen i terapeut tilbudte betingelser og overordnet terapeutisk effektivitet. Ifølge denne bog omfatter tilstedeværelse flere dimensioner, som forfatterne grundigt forklarer, herunder fysiske, kognitive, emotionelle, transcendentale og relationelle dimensioner. For at være til stede skal terapeuter øve brugen af selvet, selvregulering og en processorienteret ramme. For at gøre dette effektivt skal terapeuter kultivere tilstedeværelse før terapitimerne og i deres eget liv og personlige relationer. Derfor kan tilstedeværelse ikke blot tændes for sessioner; i stedet er det ment som en måde at være på i alle situationer, så terapeuterens egne emotionelle problemer ikke dominerer sessionerne med deres klienter. Bogen tilbyder den nyeste neurobiologiske forskning, især vedrørende samselvregulering mellem terapeut og klient, for at støtte dens påstande om centraliteten af terapeutisk tilstedeværelse i terapeuternes liv og praksis og deres arbejde med klienter.

Gennem bogen har forfatterne omhyggeligt opdelt emnerne i fem områder. 

For det første gennemgås de teoretiske og empiriske baser for terapeutisk tilstedeværelse. Dette afsnit præsenterer neurofysiologiske mekanismer relateret til terapeutisk tilstedeværelse, diskuterer tilstedeværelsens centralitet på tværs af teoretiske orienteringer og præsenterer kvalitativ og kvantitativ forskning om terapeutisk tilstedeværelse. 

For det andet præsenterer bogen udviklingen af en empirisk valideret model og mål for terapeutisk tilstedeværelse og illustrerer, hvordan terapeuter kan være til stede i deres sessioner og i deres daglige liv. Kapitel i bogens andet afsnit præsenterer også eksempler på, hvad terapeuter gør for at vise tilstedeværelse, og hvordan oplevelsen af terapeutisk tilstedeværelse er for terapeuter. 

Det tredje afsnit præsenterer udfordringerne ved at praktisere terapeutisk tilstedeværelse, når man arbejder med forskellige befolkningsgrupper, og forklarer forbindelsen mellem terapeutisk tilstedeværelse og emotionsteori. For det fjerde diskuteres metoder til at opbygge terapeutisk tilstedeværelse. Disse praksisser inkluderer mindfulness, selvmedfølelse og eksistentielle, oplevelsesbaserede og kreativt baserede tilgange. 

Bogens sidste afsnit fokuserer på at integrere terapeutisk tilstedeværelse i psykoterapiuddannelsesprogrammer og integrere tilstedeværelse for terapeuter, der praktiserer virtuel terapi.

Kapitler indeholder praktiske øvelser til at opbygge færdigheder i terapeutisk tilstedeværelse, som f.eks. kapitel 11, og præsentationen af at praktisere mindfulness som en måde at udvikle eller udvide terapeutisk tilstedeværelse for klienter, som terapeuterne ser. Dette kapitel fokuserer også på udviklingen af selvmedfølelse, som betragtes som en mediator mellem mindfulness og udviklingen af terapeutisk tilstedeværelse (Bourgault & Dionne, 2018). Strategier til uddannelsesprogrammer til at udvikle moduler til træning og øvelser (f.eks. personlig praksis og bevidst praksis med terapibånd) præsenteres i kapitel 13 og 14. Dette blev identificeret som en vigtig opdatering fra den første udgave af "Terapeutisk tilstedeværelse" på grund af den ofte tekniske fokus (dvs. at gøre) i psykoterapi uddannelsesprogrammer på bekostning af relationel træning (dvs. at være). Bogen udfører et strålende stykke arbejde med at undervise tilstedeværelse gennem integrationen af øvelser gennem hele teksten, mens læseren optager materialet (f.eks. "pausemomenter").

Moderne psykologer kæmper ofte for at formidle terapeutisk tilstedeværelse til deres klienter. Denne bog giver en substantiel, men enkel ramme for at vise, hvordan klinikere kan kultivere en afstemt og responsiv tilstedeværelse både inden for og uden for terapirummet. Modellen for tilstedeværelse præsenteret i bogen, mens den er rodfæstet i humanistisk teori (Greenberg, 2007, 2015; May & Yalom, 2005; Rogers, 1957, 1980; Schneider & Krug, 2010), er passende som en tværteoretisk model for terapeuter med forskellige teoretiske orienteringer for at forbedre deres praksis med klienter. Som forfatterne klogt påpeger, "alle terapeutiske tilgange, uanset om de er humanistiske, analytiske, kognitive eller adfærdsmæssige, involverer en direkte menneskelig relation" (s. 7). Forfatternes primære mål med denne bog var at fokusere på at udvide terapeuters kapacitet til at være til stede med deres klienter, hvilket kunne vise sig at være instrumentalt i at forbedre alliancen mellem klienter og terapeuter og give bedre terapeutiske resultater (Geller et al., 2010; Oghene et al., 2010). Sammenfattende er bogen en klar og veldokumenteret tekst, der præsenterer en stærk sag for terapeuter på forskellige stadier i deres karriere for at kultivere og fortsætte med at kultivere terapeutisk tilstedeværelse for bedre at kunne betjene deres klienter.

b. Zoom ind og ud med opmærksom fotografering

Denne praksis blev udviklet af psykiater og opmærksomheds fotograf Dr. M. Lee Freedman (Geller, 2017). Ideelt set bruges et kamera med en zoomlinse til denne praksis, eller alternativt kan et mobiltelefonkamera, der har en zoomkapacitet, bruges. Først skal du blive fortrolig med kameraets funktioner, især hvordan du zoomer ind og ud med linsen. Du kan også engagere dig i denne praksis med dine øjne og bevægelser af din krop for at zoome ind og ud. Hvis du ønsker at skabe et billede, skal du trykke på udløserknappen, når du føler dig til stede og forbundet med objektet af din opmærksomhed. At trykke på udløserknappen er en anerkendelse af din tilstedeværelse med dette objekt og reflekterer dit forhold til dit motiv. Det handler ikke om at skabe et billede; det handler om at relatere til motivet fra forskellige perspektiver og følelser i øjeblikket.

• Pause og tag tre fulde vejrtrækninger, føl dine fødder på jorden.

• Gå en tur eller kig omkring i det område, du er i, og find tre objekter eller billeder: 

  • et, du er tiltrukket af, 

  • et du har en aversion mod, og 

  • et du føler dig neutral overfor.

• Når det første objekt tiltrækker din opmærksomhed, kig gennem din kamerasøger og bemærk, hvad du ser. Vær nysgerrig omkring dette objekt. Lad dig selv visuelt sanse de mange aspekter af dette billede (belysning, skygger, linjer, mønstre osv.).

• Zoom nu ind eller flyt din krop fysisk tættere på objektet, fokuser på et bestemt aspekt. Vær opmærksom på, hvad du bemærker i billedet og dine følelser i forhold til billedet, mens du zoomer ind.

• Zoom derefter ud med din linse (udvider din linse), eller flyt din krop 10 til 20 skridt væk fra dette billede. Kig nu og føl, med nysgerrighed, dit forhold til dette billede.

• Gå tilbage yderligere 20 skridt, eller udvid din linse yderligere, hvis dit kamera tillader det, og pause derefter og kig på dette billede gennem søgeren eller med dine øjne.

• Flyt nu tilbage tættere på billedet, med din krop eller søgeren på dit kamera (eller begge dele). Hvordan ser dette billede ud eller føles forskelligt eller det samme? Hvad føler du i din krop, når du bruger kameraet eller dine kropsbevægelser til at se dette objekt fra forskellige vinkler?

• Gentag denne praksis med et billede af noget, du føler aversion mod og noget, du føler neutralitet overfor. Bemærk, hvordan dit perspektiv, følelse eller forhold til objektet kan ændre sig, mens du ser, hvad der er til stede foran dig fra forskellige perspektiver.

Denne praksis kan hjælpe med at skifte din bevidsthed mellem fordybelse (bemærkelse af detaljer af oplevelsen) og at have et større syn eller perspektiv på en oplevelse. Dette større perspektiv eller syn forbedrer højre hjerneaktivitet, hvilket engagerer en fornemmelse af tilstedeværelse og udvidelse. At skifte bevidsthed mellem detaljer og det større billede hjælper også med at styrke eksekutive funktionen (fokus og opmærksomhed). At bemærke billeder, der er tiltrækkende, frastødende og neutrale, bygger din kapacitet til at blive med oplevelser, der kan være svære, med mindre reaktivitet. Vi kan skifte, hvordan vi måske nærmer os en oplevelse fra en dømmende holdning (jeg kan lide eller ikke kan lide) til en, der er accepterende, nysgerrig og ser på ny med en begynders øjne, hvilket er nøglen til tilstedeværelse.

Hvordan denne praksis hjælper i den kliniske oplevelse er, at den genererer et åbent perspektiv, der hjælper med at holde et større billede af klienters problemer og mål (Geller, 2017). Det kan hjælpe terapeuter med at nærme sig klienter og deres oplevelser uden forudindtagelser (jeg kan lide eller ikke kan lide de følelser, der dukker op med min klient) og i stedet bygger en accept mod svære emotioner eller oplevelser. Denne praksis styrker kapaciteten til at generere en ikke-dømmende nysgerrighed, hvilket tillader flere perspektiver at blive afsløret snarere end at være bundet til en bestemt idé eller måde at reagere på, hvilket understøtter evnen til at være med og reagere på, hvad der dukker op i øjeblikket. Det understøtter også at holde oplevelsen i et større perspektiv, hvilket opbygger kapaciteten til at blive med dine klienters oplevelse uden at føle sig overvældet af svære emotioner eller detaljer, der kan blive udtrykt.

Vurdering af Afsnittet "Zoom ind og ud med opmærksom fotografering"

Afsnittet "Zoom ind og ud med opmærksom fotografering" præsenterer en innovativ og engagerende metode til at udvikle terapeutisk tilstedeværelse gennem brug af fotografering. Praksissen, udviklet af Dr. M. Lee Freedman, tilbyder en praktisk og visuel tilgang til mindfulness, der kan være særligt gavnlig for terapeuter, der søger at styrke deres evne til at være fuldt til stede med deres klienter.

Styrker

Visuel og sensorisk forbindelse:

• Øvelsen fremmer en dyb visuel og sensorisk forbindelse til omgivelserne. Ved at bruge kameraets zoomfunktioner bliver terapeuter inviteret til at fokusere på detaljer såvel som det større billede. Denne praksis kan hjælpe med at øge opmærksomheden på nuancer i klientens kropssprog og følelsesmæssige udtryk.

Fleksibilitet og tilgængelighed:

• Praktikken kan tilpasses forskellige kontekster og kræver ikke avanceret udstyr. Brug af en simpel mobiltelefonkamera gør øvelsen tilgængelig for de fleste terapeuter, uanset deres teknologiske færdigheder eller ressourcer.

Emotionel regulering:

• Gennem processen med at zoome ind og ud kan terapeuter lære at regulere deres opmærksomhed og følelser. Ved at skifte mellem detaljefokus og helhedsperspektiv kan terapeuterne arbejde med deres egne reaktioner og opnå en mere balanceret og ikke-dømmende tilstand af tilstedeværelse.

Integration af Personlige følelser:

• Ved at vælge objekter, der vækker forskellige følelser (tiltrækning, aversion, neutralitet), får terapeuter mulighed for at arbejde med deres egne emotionelle responser. Dette kan forbedre deres evne til at forblive til stede med klienters komplekse og nogle gange udfordrende følelser.

Svagheder

Potentiel Distraktion:

• Der er en risiko for, at brugen af teknologi kan blive en distraktion frem for et værktøj til at fremme tilstedeværelse. Terapeuter skal være opmærksomme på ikke at lade kameraet eller teknologien tage fokus fra deres primære mål om at opnå en dybere forbindelse til nuet.

Begrænset Anvendelse:

• Denne praksis kan være mindre effektiv for terapeuter, der ikke er visuelt orienterede eller ikke har en naturlig interesse i fotografering. Det kræver en vis grad af komfort og interesse for visuelle medier, hvilket ikke nødvendigvis er til stede hos alle terapeuter.

Konklusion

Afsnittet "Zoom ind og ud med opmærksom fotografering" tilbyder en kreativ og praktisk metode til at udvikle terapeutisk tilstedeværelse. Gennem brug af visuelle og sensoriske teknikker kan terapeuter forbedre deres evne til at være fuldt opmærksomme og emotionelt regulerede. Selvom der er potentielle udfordringer, såsom risikoen for distraktion og begrænset anvendelighed for nogle terapeuter, er denne praksis et værdifuldt værktøj i værktøjskassen for dem, der søger at styrke deres mindfulness og tilstedeværelse i terapeutiske sammenhænge.