Forfatterne mener, at denne teori om den "psykologiske organisme" (Theory of Constructive Operators - TCO) og dens metoder til proces-/opgaveanalyse kan fremme forståelsen af menneskelig intelligens, mental opmærksomhed, problemløsning, udviklingstrin, måling af kognitiv kompleksitet, hjernesemantik og den konstruktivistiske, kausal-organismiske tradition inden for humanvidenskab (som anerkender psykologiske processer som forankrede eller kropslige i organismen, og som har flere organismiske årsager, der interagerer og kombineres). 

Teorien kan også hjælpe med at forklare motivation og samspillet mellem kognitive og affektive processer. Deres metode til proces-/opgaveanalyse "indefra" en persons behandling (metasubjektiv analyse) kan udvide kvalitativ, subjektiv analyse (fx fænomenologi, hermeneutik) til kausal-organismiske modeller af behandling i mental præstation eller opgaver, hvilket ofte resulterer i kvantitative, intervalskalaestimater af proces- eller opgavekompleksitet. 

De bruger præcis terminologi til at udtrykke deres ideer, og læseren kan finde nogle af dem usædvanlige. For at lette fortroligheden med terminologien inkluderer de en ordliste bagerst i bogen.

Med psykologisk organisme (eller psykologisk hjerne) mener de en generel model af sansemotoriske eller mentale processer analyseret "indefra" for at forklare kompleksiteterne i menneskelig præstation. En sådan generel model kunne give operative værktøjer til analyse af adfærd i det virkelige liv eller mental analyse, studie af tænkning og videnskabelig undersøgelse.

Epistemologisk set er TCO-modellen hovedsageligt baseret på europæisk (især fransk) konstruktivistisk epistemologi, det vil sige en empirisk funderet og kritisk rationalisme. Deres arbejde har en epistemologisk indflydelse fra A. R. Luria (1973, 1979), hvorfor forfatterne valgte titlen The Working Mind for tavst at henvise til Lurias berømte bog The Working Brain. De præsenterer TCO-modellen uformelt, men på en eksplicit måde, der er åben for udvidelse. Rationalistisk epistemologi (metateori om viden) betragter primært viden som et produkt af den arbejdende hjerne, mens empiristisk epistemologi fortolker viden som modelleret af den ydre Realitets begrænsninger. Konstruktivismen er en dialektisk middelvej mellem disse to epistemologier.

De to komplementære typer af epistemologi/metateori inden for humanvidenskab er empirisme (eller mere præcist meta-empirisme—empirisk-metode empirisme med stor teoretisk sofistikering) og konstruktivisme (empirisk rationalisme). Empiristiske eller meta-empiristiske teorier har en tendens til at være lokale og deskriptive/beskrivende, mens konstruktivistiske teorier er generelle og kausal-organismiske. 

TCO er en konstruktivistisk generel organismisk kausal model. De to typer (i metode og teori) er uforenelige: man kan ikke præsentere én ved at bruge præsentationsmetoder fra den anden. For eksempel kan man ikke afklare konstruktivistiske teorier ved kritisk at gennemgå empiristisk forskning og vurdere, om konstruktivismen opfylder empiristiske begrænsninger. Ligesom evolutionslæren skal konstruktivistiske teorier argumenteres ved hjælp af metateoretiske biologiske argumenter og ved at fortolke konkrete og forskelligartede eksempler, der anvender den samme konstruktivistiske organismiske-kausale model.

Fra denne konstruktivistiske mellemposition ser det ud til, at viden opstår ved sindets gentagne synteser og kompromisser mellem virkeligheden og den psykologiske organismes egne organiserende principper og operatorer (hjerneressourcer). Bemærk, at Realiteten (med stort R for at signalere ufortolket faktisk Virkelighed) kan betragtes som pakker af indbyrdes forbundne modstande mod målrettet aktivitet. 

Et vigtigt udviklingsmæssigt begreb er mental-opmærksomhedskapacitet. Dette er en modningsmæssig kausal faktor for arbejdshukommelsen, der består af flere ressourceprocesser, som de kalder skjulte operatorer. Den mentale opmærksomhedskapacitet vokser med alderen i barndommen og gør det muligt for børn at håndtere stigende kompleksitet, især i vildledende situationer (hvor nogle aspekter stærkt indikerer uhensigtsmæssige opgavebesvarelser eller vaner).

Syv grundlæggende principper

Forfatternes dialektiske konstruktivisme (dialektisk fordi den indeholder dynamiske, konkurrerende processer) tillægger udviklingsmæssige (inklusive læring) og evolutionære processer særlig betydning for at skabe modeller og viden om den menneskelige biologiske og psykologiske organisme. De fremhæver syv grundlæggende principper:

Reflektiv abstraktion / internalisering

Reflektiv abstraktion, som Piaget kaldte det (Vygotskys internalisering), bringer tilbagevendende aspekter (dvs. funktionelle regelmæssigheder, sandsynlige "invarianter") fra aktiv erfaring eller målrettet aktivitet i verden og fra rettet tænkning (sindets arbejde) ind i bevidstheden og underbevidstheden. Læring sker ved at tilpasse medfødte eller tilegnede skemaer til faktiske situationer med handlekraft/praxis og aktuel tænkning. Denne mentale konstruktion er en dialektisk proces. Denne tilpasning vil inkorporere, inden for en funktionel invariant, opgave-relevante modstande eller begrænsninger, som virkeligheden i fællesskab pålægger agentens handlinger og kognition.

Piaget kaldte denne adaptive ændring til Virkeligheden for accommodation. Når Virkelighedens modstande letter en opgave, kaldes de for affordances (eller tjenligheder - dens funktionelle relation til dig); når de vildleder eller distraherer, kaldes de forhindringer eller hæmsko.

Bemærk, at Virkeligheden før erkendelse kan opfattes, for ethvert individ, som bestående af mange forskellige koordinerede pakker af gensidigt sammenflettede modstande, fremkaldt under handlekraft/praxis; disse pakker er arts-specifikke.

Læg mærke til, at Virkeligheden forud for viden kan fortolkes, for ethvert givet individ, som udgøres af mange distinkte koordinerede pakker af indbyrdes sammenflettede modstande, fremkaldt under agency/praxis; disse pakker er artsspecifikke.

Individuel konstruktivisme

Individuel konstruktivisme er rekursiv og fremkalder fremkomsten af forskellige niveauer af processer/bearbejdning (nogle sansemotoriske, andre symbolske), som interagerer for at forårsage/skabe funktionelle strukturer for erkendelse (dvs. skemaer, skemata).

Skemaer tilpasser sig for at øge deres effektive kompleksitet, efterhånden som individuel udvikling skrider frem. Disse processer er kvalitativt rekursive (i matematisk forstand), fordi de anvendes på deres egne produkter — skemaer af skemaer af skemaer, og så videre. Disse komplekse skemaer (ofte kaldet skemata) er organiseret i personen på funktionelt forskellige semantisk-pragmatiske niveauer for at udgøre substratet for gyldig informationsbehandling. Piaget, Case og mange andre kalder dette mangfoldige substrat for funktionelle strukturer.

Skemaer tilpasser sig for at øge deres effektive kompleksitet, efterhånden som den enkeltes udvikling skrider frem. Disse processer er kvalitativt rekursive (i matematisk forstand), fordi de gælder på deres egne produkter - skemaer af skemaer af skemaer og så videre. Disse komplekse skemaer (ofte kaldet skemata) er organiseret i personen på funktionelt adskilte semantisk-pragmatiske niveauer for at udgøre substratet for valid informationsbehandling. Piaget, Case og mange andre kalder dette forskelligartede substrat for funktionelle strukturer.

Kompleksitet i konstruktivismen svarer til, hvad fysikeren Murray Gell-Mann (1994) kaldte effektiv kompleksitet, dvs. de ikke-tilfældige aspekter af et system "groft karakteriseret som længden af en kortfattet beskrivelse af systemets regelmæssigheder eller streng" (Gell-Mann, 1994, s. 50). Han konkluderede: "Effektiv kompleksitet er så relateret til beskrivelsen af et systems regelmæssigheder af et komplekst adaptivt system [såsom en person], der observerer det." Gell-Mann forstod ved "regelmæssigheder", som Piaget gjorde, de relevante sandsynlige funktionelle invarianter, der opstår under gentagne situationer og skaber relationel mening. Tolman (1959) kaldte disse opgave-relevante sammenhænge for means-end readinesses. Tilfældige aspekter varierer, men funktionelle invarianter bevares over gentagelser.

Begreber, gentagelige handlingsmønstre, stabile repræsentationer og gentagelige relationer er eksempler på invarianter. Disse skemaer bærer ofte forventninger med sig og skaber forventninger. Den effektive kompleksitet af skemaer/skemata relaterer sig til antallet af invarianter ("regelmæssigheder"), der er afgørende for at karakterisere den givne oplevelse (f.eks. person, objekt, tanke, præstation, situation).

For at opretholde effektiv ræsonnering kræver abstraktion i vildledende situationer altid mental-opmærksomhedskapacitet. Mental kapacitet er en modningsmæssig kausal faktor for arbejdshukommelsen, som er sammensat af flere skjulte operatorer (se kapitel 7). Teorien forudsiger, at den mentale opmærksomhedsstyrke generelt stiger med én enhed (ét ekstra skema, der kan holdes i sindet) hvert andet år i normal barndom (Pascual-Leone, 1970). Vi præsenterer data til at bekræfte denne forudsigelse. De skitserer også (og giver adskillige eksempler på) en metode til opgaveanalyse for at kvantificere den mentale opmærksomhedskrav af opgaver. Den effektive kompleksitet af skemaer involveret i en opgave er både objektiv og metasubjektiv – den bør analyseres objektivt, men "indefra" den påtænkte agent (f.eks. person, robot), der håndterer opgaven.

Konstruktivistisk kompleksitet gennem kombination af forskellige skemaer

Væksten i effektiv kompleksitet under udviklingen er handlingsdrevet og holistisk (skemaer koordinerer mod funktionelle totaliteter af opfattelse, tænkning eller handling). Imidlertid fremstår disse funktionelle totaliteter i hjernen dekonstruerede i enheder (kredsløb eller netværk, der er informationsbærere af skemaer) eller diskrete, men sammenhængende funktionelle systemer; psykologisk set er disse enheder skemaer. Skemaer skal være selvkonsistente (ikke-modstridende) i deres interne funktion. Når de først er dannet, er de rekursive og udgør fleksible hierarkier eller familier af skemaer.

Skemaer er selvdrivende

Skemaer er selvdrivende (Piagets assimilationsfunktion), og som følge heraf er hver adfærdsmæssig, perceptuel eller kognitiv handling overdreven bestemt af den stærkeste klynge af gensidigt kompatible skemaer, der aktiveres i den aktuelle situation. Overdetermineret betyder multibestemt af skemaer og skjulte operatorer, der interagerer på ikke-lineære måder for at producere præstation. Dette er en multibestemmelse, hvor en dynamisk syntese producerer virkelig nye resultater, der ligger ud over en simpel kombination af bestanddele (se kapitel 1 og 6). Det dominerende sæt af kompatible skemaer i en situation overdeterminerer åbenlyst eller mental adfærd.

Funktionaliteten af skemaer

Kognitive skemaer er funktionelle systemer, der bærer en sandhedsværdi med sig. De laver stiltiende slutninger eller forventninger, der forudser resultater/udfald af deres anvendelse (dvs. en sandsynlig eller probabilistisk sandhed, matchet mellem forventede effekter og den oplevede virkelighed). Skemaer dannes ved at udtrække gentagelige funktionelle komponenter fra den givne form for handlekraft (eller tænkning), hvorfra de blev abstraheret, og til hvilken de senere kan anvendes. Denne funktionelle komponent bærer med sig (i tilstrækkeligt komplekse skemaer) slutningen eller forventningen om efterfølgende resultater. Affektive skemaer (rene følelser) bærer ikke en sandhedsværdi; de bærer en livsværdi (dvs. en livsbetydende organismisk vurdering eller følelsesmæssig evaluering).

Fremkomsten af konflikter mellem skemaer

Skemaer er selvdrivende, autonome og internt konsistente, men de er ofte i modstrid med andre skemaer. Når flere gensidigt modstridende skemaer aktiveres og konkurrerer om anvendelse, opstår konflikt eller vildledning. Disse problem-situationer er, hvor modningsniveauer eller udviklingsstadier hos børn kan identificeres. Stadierne skyldes i høj grad kompleksiteten af opgaver, der ligger ud over den mentale opmærksomhedskapacitet hos aldersgrupper af børn.

Skjulte organiske operatorer og principper regulerer skemaer

Dynamisk koordinering og syntese af skemaer, samt deres aktivering i opgaver eller læringsprocesser, reguleres af skjulte operatorer og principper — hjernens infrastrukturressourcer. Disse operatorer og principper relaterer sig til konstruktioner fra psykologi- og neurovidenskabslitteraturen.

Vores bog diskuterer skemaer/skemata, skjulte operatorer og principper i detaljer samt hvordan de sammen organismisk/ organismemæssigt overbestemmer præstationer. Vi illustrerer denne "indefra" (metasubjektive) teori med talrige opgaveanalyser af præstationer hos forskellige aldersgrupper. Teorien er omfattende, idet den inkorporerer ideer og fund fra mange forskellige grene eller skoler inden for psykologi: Piagetiansk teori, læringsteori, Gestalt-teori, psykoanalyse, kognitiv psykologi og neurovidenskab. De har ikke til hensigt at afvise, erstatte eller afvise andre tilgange, men snarere anerkende deres værdi og forsøge at integrere deres fund i en mere generel, kausal-organismisk teori om udvikling.