Erfaring

Min forskningsmodel: Balance mellem det eksterne og indre system

Min model integrerer to essentielle systemer, som vi som ledere skal kunne balancere: det eksterne system, der dækker over de sociale interaktioner og den bredere kontekst, vi opererer i, og det indre system, som rummer vores mentale processer, følelser og emotionsskemaer. Dette afspejler sig tydeligt i de fag, jeg underviser i, og i mit arbejde med ledere, der ønsker at udvikle både deres personlige og organisatoriske kompetencer.

• Det eksterne system omfatter organisationen, branchen og de omgivelser, vi opererer i. Det er her, vi arbejder med forandringsledelse, intra-/entreprenørskab og innovation.

• Det indre system dækker de dybere processer, som mentale modeller, følelser og emotionsskemaer – de strukturer, der påvirker, hvordan vi reagerer under pres, forandring og usikkerhed.

Digital Intra-/Entreprenørskab og Innovation: Innovations psykologi

I Digital Intra-/Entreprenørskab og Innovation bruger jeg min forskning og mine indsigter fra Berkeley Universitet til at udforske, hvordan innovation ikke kun handler om nye idéer, men også om, hvordan vi som individer og organisationer håndterer den usikkerhed, der opstår i entreprenante processer. Vi arbejder med at forstå, hvordan både eksterne faktorer og indre, psykologiske processer påvirker vores evne til at tænke kreativt, finde nye løsninger og udvikle entreprenørskab i en VUCA verden.

Digital Resiliens: Emotionsskemaer og mentale processer i en digital VUCA/BANI verden

Mit fag Digital Resiliens er stærkt forankret i mit psykoterapeutiske arbejde med emotionsskemaer. Jeg hjælper ledere og studerende med at forstå de indre processer, der styrer vores følelsesmæssige reaktioner på forandringer og VUCA og BANI udfordringer. Emotionsskemaer er en central del af min model, fordi de påvirker vores mentale processer og dermed vores evne til at skabe resiliens og trivsel både i det personlige lederskab og i organisationen. Når vi kan arbejde bevidst med vores følelser, kan vi styrke vores resiliens over for volatilie, usikre, komplekse, tvetydige kriser og forandringer.

Digital Transformation og Ledelse: Forandringsledelse i en VUCA-verden

I Digital Transformation og Ledelse har jeg fokus på forandringsledelse, især i en digitaliseret og VUCA-præget verden. Her arbejder vi med det eksterne systems krav til omstilling og innovation, men altid med et øje på de indre processer, der kan støtte eller hæmme vores evne til at gennemføre forandringer effektivt. Det handler om at skabe ledere, der kan lede deres teams gennem transformationer, samtidig med at de selv forbliver resiliente og adaptive.

Ledelse i Praksis: Personligt lederskab gennem selvindsigt

I Ledelse i Praksis handler det om at udvikle det personlige lederskab. Her kobler jeg forskningsmodellen direkte til den enkelte leder og deres personlige udvikling. Selvindsigt og arbejde med egne emotionsskemaer er essentielt for at kunne lede andre. Det personlige lederskab styrkes, når man forstår, hvordan følelser og mentale processer påvirker ens handlinger og beslutninger i pressede situationer.

-

Fra teori til praksis: Psykoterapeutisk arbejde med emotionsskemaer

En stor del af min forskningsmodel trækker på min baggrund som psykoterapeut. Mit arbejde med emotionsskemaer er centralt i min undervisning, fordi det hjælper ledere og studerende med at forstå, hvordan vores indre processer påvirker vores ledelsesstil og beslutningsevne. Når vi arbejder med vores emotionsskemaer, skaber vi ikke kun en stærkere mental resiliens, men vi bliver også mere empatiske og effektive ledere.

-

Mit mål med denne model er at skabe en helhedsorienteret forståelse af lederskab, personligt lederskab og resiliens, der rummer både de eksterne og indre udfordringer, vi står over for i en VUCA/BANI verden. Hvis du er interesseret i at vide mere, er du meget velkommen til at kontakte mig!

*) I en verden præget af hurtige forandringer og stigende kompleksitet har VUCA-modellen (Volatile, Uncertain, Complex, Ambiguous) i mange år været en ramme til at forstå usikkerhed og tilpasse sig uforudsigelige omstændigheder. Men i takt med at kaos og sammenbrud bliver mere udbredte, bliver VUCA utilstrækkelig til at beskrive den nye virkelighed. Her kommer BANI-modellen (Brittle, Anxious, Nonlinear, Incomprehensible) ind som et værktøj til at forstå de dybere lag af skrøbelighed, angst og uforståelighed, der kendetegner vores tid. BANI bygger videre på VUCA, men fokuserer på de ekstreme udfordringer, som kræver nye tilgange og strategier for at kunne navigere effektivt i en verden præget af konstant kaos. 

VUCA (Volatility, Uncertainty, Complexity, Ambiguity).

På dansk kan ordene oversættes til: Volatilitet, Usikkerhed, Kompleksitet og Tvetydighed. Ifølge Bennett og Lemoine (2014) omfatter begrebet VUCA følgende dimensioner:

• Volatilitet: forandringers natur og dynamik samt karakteren og hastigheden af forandringskræfter og forandringskatalysatorer.

• Usikkerhed: mangel på forudsigelighed, udsigten til overraskelser samt bevidstheden om og forståelsen af problemstillinger og begivenheder.

• Kompleksitet: det mangfoldige samspil af kræfter, sammenblandingen af problemstillinger, fraværet af en klar årsags-virkningskæde og den forvirring, der omgiver organisationen.

• Tvetydighed: uklarheden omkring virkeligheden, risikoen for fejltolkninger og de blandede betydninger af forhold; forvirring om årsag og virkning.

Bennett, N., & Lemoine, G. J. (2014). What a difference a word makes: Understanding threats to performance in a VUCA world. Business Horizons, 57(3), 311-317. 

BANI (Brittle, Anxious, Nonlinear, Incomprehensible)

I en verden præget af konstant forandring og usikkerhed har VUCA-modellen i mange år været en effektiv ramme til at forstå og navigere i komplekse og uforudsigelige situationer. VUCA har hjulpet os med at tilpasse os hurtige teknologiske fremskridt, kulturelle skift og forretningsmæssige udfordringer. Men i takt med, at kaos og uforudsigelighed intensiveres, og vi står over for hidtil usete globale kriser, som klimaforandringer og pandemier, er VUCA-modellen begyndt at vise sine begrænsninger.

Her træder BANI-modellen (Brittle, Anxious, Nonlinear, Incomprehensible) ind som en videreudvikling af VUCA. Hvor VUCA belyser usikkerhed og kompleksitet, går BANI dybere ind i de ekstreme forhold, der kendetegner nutidens verden. Samspillet mellem de to modeller er tydeligt: VUCA gav os værktøjerne til at forstå forandring, mens BANI ruster os til at håndtere den skrøbelighed, angst, ikke-linearitet og uforståelighed, der nu definerer vores virkelighed. I en tid, hvor simple forstyrrelser er blevet til systemiske kollaps, og hvor årsag og virkning ikke længere er logiske eller lineære, giver BANI-modellen os en nødvendig ramme til at forstå og reagere på den dybe, kaotiske transformation, verden gennemgår.

• Brittle → Sårbar: Når noget er skørt, ser det stærkt ud, men er sårbart over for pludselige og katastrofale sammenbrud. Skørhed repræsenterer en illusion af styrke, hvor systemet er robust indtil det når et bristepunkt.

• Anxious → Ængstelig: Verden bliver præget af konstant angst og en følelse af hjælpeløshed, hvor enhver beslutning føles som potentiel katastrofe.

• Nonlinear → Ikke-lineær/multidimensionel: I en ikke-lineær multidimensionel verden er årsag og virkning ude af balance, og små handlinger kan føre til enorme konsekvenser, eller store anstrengelser kan have minimale resultater.

• Incomprehensible → Uforståelig: Situationen bliver så kompleks og forvirrende, at den virker umulig at forstå, selv med øget information, hvilket kan føre til en følelse af informationsoverload.

BANI-modellen beskriver en verden, hvor kompleksiteten og kaosset overstiger, hvad vi tidligere har været vant til i VUCA-verdenen, og kræver nye måder at tænke og reagere på. 

Jamais Cascio foreslår flere reaktionsmuligheder til at imødegå de udfordringer, som BANI-modellen beskriver. Han nævner, at hvert element i BANI kan mødes med bestemte typer af modstrategier eller tilgange, der kan skabe en form for balance eller modvægt:

• Sårbarhed (Brittleness) kan håndteres ved at udvikle resiliens og indbygge slack (bufferkapacitet) i systemer. Dette betyder, at man gør systemer mere resiliente over for pludselige sammenbrud ved ikke at optimere dem til det yderste, men i stedet efterlade plads til at absorbere chok.

• Angst (Anxiety) kan afhjælpes gennem empati og mindfulness. Ved at skabe en større bevidsthed om emotionelle reaktioner og gennem empati med dem, der er påvirket af angst, kan man mindske den konstante frygt og stress, som præger verden i dag.

• Ikke-linearitet/multidimensionel (Nonlinearity) kræver, at vi bliver mere fleksible og sætter ting i en kontekst. Det betyder, at vi skal være åbne for, at små ændringer kan have store konsekvenser, og vi skal kunne tilpasse os hurtigt til nye og uforudsigelige udfald.

• Uforståelighed (Incomprehensibility) kan adresseres med mere gennemsigtighed og intuition. I en verden, hvor data og informationer kan være overvældende, er det vigtigt at skabe klarhed og gennemsigtighed i beslutningsprocesser. Samtidig kan intuition spille en rolle i at navigere gennem komplekse og til tider uforklarlige situationer.

Disse modstrategier peger på, at mens BANI beskriver en tilstand af kaos og usikkerhed, er der måder, vi kan forholde os til denne verden på, som gør det muligt at skabe en vis form for kontrol eller forståelse​

Cascio, J. (2020). Facing the Age of Chaos.