Mit EFT arbejde

Som emotions-fokuseret terapeut, arbejder jeg med en dyb forståelse af forskellen mellem emotioner og følelser, og hvordan disse påvirkes af personlig historie, overbevisninger og kulturelle normer. Emotioner opstår ofte automatisk og ubevidst, mens følelser er mere forbundet med bevidst opmærksomhed og selvrefleksion. Min tilgang fokuserer på at hjælpe dig med at blive mere opmærksom på dine emotioner og de følelser, de fremkalder, for derigennem at fremme effektiv terapeutisk forandring og personlig vækst.

I min empatiske terapeutiske praksis lægger jeg vægt på følgende elementer:

• Identificering og udforskning af emotioner, hvor jeg hjælper dig med at blive bevidst om dine emotioner, herunder kropslige fornemmelser og automatiske reaktioner.

• Forståelse og navngivning af følelser, hvor vi arbejder sammen om at forstå og navngive de følelser, der er forbundet med dine emotioner.

• Øget emotionel bevidsthed og accept, hvor jeg opmuntrer til anerkendelse af emotionernes gyldighed uden impulsiv handling.

• Bearbejdning og regulering af emotioner, herunder teknikker til at håndtere overvældende eller vanskelige emotioner og udtrykke dem på sunde måder.

• Transformation af emotioner, hvor målet er at hjælpe dig med at transformere dysfunktionelle emotioner til mere adaptive og funktionelle følelser.

Denne skelnen mellem "emotioner" og "følelser" er vigtig i min tilgang til forståelse og mit empatiske arbejde med dine emotionelle oplevelser. Her er en kort beskrivelse af min forståelse:

Emotioner:

• I EFT refererer "emotioner" til komplekse psykofysiologiske oplevelser, der omfatter både kropslige og mentale reaktioner. Emotioner opstår som en respons på specifikke stimuli eller situationer og er ofte automatisk og ubevidst indledte processer.

• Emotioner inkluderer tre hovedkomponenter: subjektive oplevelser (hvordan vi bevidst oplever emotionen), fysiologiske reaktioner (som ændringer i hjertefrekvens, svedproduktion) og udtryksmæssige adfærd (som ansigtsudtryk og kropssprog).

• De er evolutionært udviklet til at hjælpe os med at reagere på vores omgivelser og er ofte forbundet med overlevelsesorienterede reaktioner, som kamp, flugt eller frysning.

Følelser:

• "Følelser" henviser i EFT til den personlige og bevidste oplevelse af emotioner. Det er den måde, hvorpå vi fortolker og giver mening til vores emotioner.

• Følelser er mere komplekse og subjektive og involverer ofte en grad af refleksion og fortolkning. De er påvirket af vores personlige historie, overbevisninger, forventninger og kulturelle normer.

• Mens emotioner kan opstå automatisk og ubevidst, er følelser mere forbundet med bevidst opmærksomhed og selvrefleksion.

I EFT er denne forståelse og skelnen mellem emotioner og følelser central. I min terapi fokuserer jeg på at hjælpe dig med at blive mere opmærksom på og forstå dine emotioner og de følelser, de fremkalder. Dette inkluderer at empatisk udforske, hvordan dine emotioner påvirkes af dine personlige historie og nuværende livssituation, og hvordan du kan lære at regulere og udtrykke dine emotioner på en sund og adaptiv måde. Ved at arbejde med både emotioner og følelser sigter jeg som EFT terapeut mod at fremme emotionel resiliens og personlig vækst.

I emotions-fokuseret terapi (EFT) spiller denne forståelse og skelnen mellem emotioner og følelser en central rolle. Her er nogle nøglepunkter, der fremhæver, hvordan jeg som EFT-terapeut arbejder nærværende og empatisk med denne skelnen:

Identificering og udforskning af emotioner:

• Jeg hjælper dig med med at identificere og blive bevidst om dine emotioner. Dette kan involvere at anerkende kropslige fornemmelser og automatiske reaktioner som en del af den emotionelle oplevelse.

• Jeg støtter dig i at udforske, hvilke specifikke stimuli eller situationer der fremkalder bestemte emotioner, og undersøger den kontekst, hvori disse emotioner opstår.

Forståelse og navngivning af følelser:

• Efter at have identificeret emotionerne arbejder jeg med dig på at forstå og navngive de følelser, der er forbundet med disse emotioner. Dette hjælper dig med at skelne mellem den rå emotionelle oplevelse og den personlige fortolkning eller betydning, du tillægger disse emotioner.

• Denne proces kan involvere at forstå, hvordan tidligere erfaringer, overbevisninger og kulturelle påvirkninger former dine personlige følelser.

Emotionel bevidsthed og accept:

• Jeg opmuntrer til øget emotionel bevidsthed og accept. Det involverer at anerkende emotionernes gyldighed uden nødvendigvis at handle på dem impulsivt.

• Ved at opnå større bevidsthed om og accept af dine emotioner, kan du begynde at forstå, hvordan dine følelser påvirker dine tanker og adfærd.

Bearbejdning og regulation af emotioner:

• Jeg arbejder med dig på at bearbejde og regulere emotioner. Dette kan involvere teknikker til at håndtere overvældende eller vanskelige emotioner og lære at udtrykke emotioner på sunde måder.

• Regulation af emotioner kan også indebære at ændre de fortolkninger og narrativer, som du har om dine emotionelle oplevelser.

Transformation af emotioner:

• En central del af EFT er at hjælpe dig med at transformere maladaptive eller dysfunktionelle emotioner til mere adaptive og funktionelle følelser. Dette kan omfatte at arbejde med uopfyldte behov eller uforløste konflikter, der ligger til grund for disse emotioner.

• Ved at ændre måden, du forholder dig til og forstår dine emotioner på, kan du udvikle mere konstruktive måder at reagere på og opleve dine følelser på.

Sammenfattende fokuserer jeg som emotions-fokuseret terapeut på at hjælpe dig med at blive mere bevidst om og forstå dine emotioner og de følelser, de frembringer. Ved at udforske og bearbejde denne dynamik sigter jeg med EFT mod at fremme emotionel resiliens og personlig vækst.

Lad mig fortsætte med at fortælle dig lidt om hvordan jeg som din emotions-fokuserede terapeut, i en atmosfære af nærvær, empati og præcision, arbejder med at forbinde din levede historie med din fortalte historie. Det gør jeg fordi denne forbindelse er afgørende, da den giver en dybere indsigt i, hvordan dine tidligere oplevelser påvirker dine nuværende følelser og emotioner.

Din levede historie omfatter alle de reelle oplevelser, begivenheder og interaktioner, som du har haft i løbet af dit liv. Dette inkluderer ikke kun de store livsbegivenheder, men også de mindre øjeblikke, som har haft en betydning for dig. Disse oplevelser danner grundlaget for dine emotioner – de umiddelbare, ofte kropslige reaktioner, du har på forskellige situationer. For eksempel kan en opvækst i et ustabilt miljø have ført til en grundlæggende følelse af usikkerhed eller angst, som du måske stadig mærker i dag i visse situationer.

Din fortalte historie, derimod, er den måde, du fortolker og kommunikerer din levede historie på. Det er din personlige fortælling om dit liv, som du deler med mig og andre. Denne fortælling er farvet af dine følelser, som er din personlige, bevidste oplevelse og fortolkning af dine emotioner. For eksempel kan din fortælling om din barndom afspejle en følelse af modstandsdygtighed eller offer, afhængig af, hvordan du har bearbejdet dine tidligere oplevelser.

Når vi sammen ser på sammenhængen mellem din levede og fortalte historie, fokuserer vi på, hvordan dine tidligere oplevelser og de emotioner, de fremkaldte, har formet den måde, du ser dig selv og din verden på. For eksempel kan en person, der har oplevet gentagen afvisning, udvikle en fortælling om sig selv som uønsket eller mindreværdig. Dette kan manifestere sig i nuværende følelsesmæssige mønstre, som en tendens til at trække sig fra sociale situationer eller en overfølsomhed over for kritik.

Vores terapeutiske arbejde tager sigte på at udforske og måske omfortolke elementer af din fortalte historie, som påvirker dine nuværende følelser og adfærd. Ved at gøre dette kan vi sammen hjælpe dig med at udvikle en mere nuanceret og styrket forståelse af din fortid og dens indflydelse på dit nuværende følelsesliv. Dette kan føre til en større følelsesmæssig indsigt og velvære, samt en følelse af empowerment og kontrol over din følelsesmæssige fremtid. 

Som nævnt, er det min opgave at hjælpe dig med at udforske og forstå forholdet mellem din levede historie og den historie, du fortæller om dit liv. Denne forståelse er dybt forankret i dine emotioner og hvordan du oplever og fortæller om dem.

Din levede historie:

• Din levede historie er summen af alle de begivenheder, relationer og oplevelser, du har haft. Det omfatter glæder, sorger, udfordringer og triumfer. Disse oplevelser har alle fremkaldt forskellige emotioner, som har spillet en central rolle i, hvordan du har reageret og formet dit liv.

Din fortalte historie:

• Når du fortæller mig om dit liv, deler du ikke kun de faktiske hændelser, men også hvordan du følte i disse øjeblikke. Denne fortalte historie er din personlige fortolkning af dine oplevelser. Den afspejler, hvordan du har bearbejdet dine emotioner og den betydning, du har tillagt dine oplevelser.

Sammenhængen mellem de to:

• Vores arbejde sammen fokuserer på at forstå, hvordan dine tidligere emotionelle oplevelser påvirker den måde, du fortolker og fortæller din historie på nu. For eksempel, hvis du har oplevet meget smerte eller angst i fortiden, kan dette farve, hvordan du ser og fortæller om nutidige begivenheder.

• Ved at udforske denne sammenhæng kan vi opdage mønstre i dine emotionelle reaktioner og hvordan de påvirker dit nuværende liv. Dette kan give vigtige indsigt i dine nuværende følelsesmæssige udfordringer.

Min rolle som terapeut:

• Jeg hjælper dig med at udforske og forstå disse mønstre. Sammen ser vi på, hvordan forskellige aspekter af din levede historie har formet dine emotioner og følelser, og hvordan disse igen påvirker den måde, du fortæller din historie på.

• Vores fælles mål er at hjælpe dig med at blive mere bevidst om dine emotionelle reaktioner og måske finde nye måder at forstå og fortolke dine oplevelser på, hvilket kan føre til positiv forandring og personlig vækst.

Din levede historie og den måde, du fortæller den på, er begge vigtige dele af din følelsesmæssige virkelighed. Ved at arbejde med begge dele kan vi sammen skabe en dybere forståelse af dig selv og dine emotioner, hvilket kan hjælpe dig med at navigere mere effektivt i dit følelsesliv.

Modellen (Greenberg, 2019, p. 43) udforsker, hvordan vores selvfølelse og identitet er et produkt af en dynamisk interaktion mellem vores biologiske grundlag og de kulturelle kontekster, vi lever i. Greenbergs model understreger vigtigheden af at forstå individet som en integreret helhed af disse to aspekter, og hvordan denne forståelse kan anvendes i terapeutisk praksis til at fremme personlig vækst og emotionel resiliens.

"Levet Historie"

Modellen starter nederst med beskrive en klients levede historie med udgangspunkt i de fysiologiske fænomeners (hormonelle, limbiske, og glandulære) reaktioner på stimuli samt klientens emotionsskemaer og aspekter af selvorganisering (følte tilstandsindikatorer, definerende tilstande og andre mulige selvorganiseringer) i forhold til de emotionsgenerende processer. Herunder skal vi se på, hvordan disse forskellige elementer integreres i en persons erfaring og udvikling.

For at forbinde de fysiologiske fænomener – hormonelle, limbiske og glandulære – med emotionsgenerende processer, er det vigtigt at forstå, hvordan disse systemer bidrager til dannelsen og reguleringen af emotioner (følelser) i forbindelse med forskellige stimuli.

Den hormonelle respons på stimuli:

• Hormonsystemet har en direkte indvirkning på vores emotioner. Hormoner såsom adrenalin, cortisol, og oxytocin spiller en vigtig rolle i, hvordan vi reagerer på forskellige situationer.

• Ved udfordrende eller stressende stimuli kan hormoner som adrenalin og cortisol øge følelser af angst eller spænding, mens positive stimuli, der fremmer velvære eller social tilknytning, kan øge niveauerne af oxytocin, hvilket fremmer følelser som glæde eller kærlighed.

• Disse hormonelle reaktioner er en integreret del af de emotionergenerende processer, da de bidrager til, hvordan vi følelsesmæssigt reagerer på og fortolker vores omgivelser.

Det limbiske systems rolle:

• Det limbiske system, der omfatter strukturer som amygdala og hippocampus, er central i behandlingen og reguleringen af emotioner.

• Når vi støder på stimuli, hjælper det limbiske system med at bearbejde disse og generere passende emotionelle reaktioner. Amygdala spiller for eksempel en nøglerolle i at identificere trusler og aktivere frygtresponsen.

• Denne limbiske bearbejdning er afgørende for de emotionergenerende processer, da den er central i bestemmelsen af, hvilke emotioner der fremkaldes som reaktion på forskellige stimuli.

Den glandulære respons på stimuli:

• Glandulære reaktioner, både fra eksokrine og endokrine kirtler, spiller også en rolle i de emotionergenerende processer. Disse kirtler reagerer på forskellige stimuli og er involveret i reguleringen af emotionelle tilstande.

• Eksempelvis kan svedkirtlernes aktivitet øges som en reaktion på emotionel stress, hvilket kan være et fysisk udtryk for følelser som nervøsitet eller angst. 

• Disse fysiologiske reaktioner er en del af den overordnede emotionelle oplevelse og repræsenterer kroppens samlede respons på emotionelle stimuli.

Sammenkædningen af de hormonelle, limbiske og glandulære systemer er afgørende for de emotionsgenerende processer. De bidrager til en koordineret fysiologisk og emotionel respons på miljøets stimuli, hvilket understreger vigtigheden af kroppens biologiske systemer i vores følelsesmæssige oplevelser og giver indsigt i, hvordan vi kan forstå og regulere vores emotioner.

Emotionsskemaer og emotionsgerende processer, er centrale begreber inden for området emotionel psykologi og terapi. Disse koncepter bidrager til en dybere forståelse af, hvordan følelser eller emotionelle tilstande fungerer og interagerer med vores tanker, adfærd og kropslige fornemmelser. Her er en forklaring på hvert af disse begreber og deres indbyrdes forhold:

Emotionsskemaer:

• Emotionsskemaer refererer til interne repræsentationer, som integrerer emotioner, tanker, kropslige fornemmelser og adfærd. De er som mentale 'skabeloner', der formes af tidligere erfaringer og hjælper os med at navigere i vores emotionelle liv.

• Disse skemaer inkluderer både bevidste og ubevidste elementer. De bevidste elementer kan være specifikke tanker eller overbevisninger om bestemte følelsesmæssige oplevelser, mens de ubevidste elementer kan omfatte kropslige fornemmelser eller automatiserede emotionelle reaktioner.

• Emotionsskemaer spiller en vigtig rolle i, hvordan vi oplever og udtrykker følelser, samt i, hvordan vi reagerer på emotionelle situationer.

Emotionsgerende processer:

• Emotionsgenerende processer er de processer, der frembringer og regulerer vores emotioner. Disse processer inkluderer, hvordan vi opfatter, vurderer og fortolker både eksterne situationer og vores interne tilstande, hvilket fører til specifikke emotionelle reaktioner.

• Processerne kan være både hurtige og ubevidste, som når vi oplever en umiddelbar følelse af frygt i en farlig situation, eller mere gradvise og bevidste, som når vi reflekterer over en hændelse og føler sorg eller fortrydelse.

Samspillet mellem emotionsskemaer og emotionsgerende processer:

• Emotionsskemaer og emotionsgenerende processer er tæt forbundne og påvirker hinanden. De skemaer, vi har udviklet, påvirker, hvordan vi fortolker og vurderer situationer, hvilket igen påvirker de emotioner, der genereres gennem disse processer.

• Et eksempel kan være en person, der har udviklet et emotionsskema, som forbinder intime relationer med smerte på grund af tidligere oplevelser. Dette skema kan påvirke, hvordan personen vurderer romantiske situationer, potentielt førende til følelser af angst eller en tendens til at undgå sådanne situationer.

• I terapeutiske sammenhænge fokuseres der ofte på at identificere og ændre uhensigtsmæssige emotionsskemaer og forstå de dertilhørende emotionsgenerende processer for at fremme en mere integreret og adaptiv emotionel tilstand.

Forståelsen af disse to begreber er central for at hjælpe mennesker med at arbejde gennem emotionelle vanskeligheder og fremme en mere integreret og adaptiv emotionel oplevelse. Ved at udforske og modificere emotionsskemaer og forstå de underliggende emotionsgerende processer, kan individer lære at navigere mere effektivt i deres emotionelle landskab.

Aktiv selvorganisering, følte tilstandsindikatorer, definerende tilstande, og andre mulige selvorganiseringer i forhold til emotionsgenerende processer, udgør et komplekst system af interaktioner mellem individets indre tilstande og deres emotionelle reaktioner. For at forstå dette samspil er det vigtigt at se på, hvordan hver af disse komponenter bidrager til og påvirker den måde, vi genererer og oplever emotioner på.

Aktiv selvorganisering:

• Aktiv selvorganisering refererer til den måde, hvorpå individet aktivt og dynamisk organiserer sine tanker, følelser, og adfærdsmønstre.

• I konteksten af emotionsgenerende processer indebærer dette, at individet fortolker og reagerer på emotionelle stimuli på en måde, der er i overensstemmelse med deres eksisterende mentale og emotionelle strukturer.

• Denne selvorganisering er dog ikke statisk; den kan ændres og udvikles gennem nye erfaringer og bevidst refleksion, hvilket fører til en udvikling af mere komplekse og tilpassede måder at håndtere emotionelle stimuli på.

Følte tilstandsindikatorer:

• Følte tilstandsindikatorer er interne signaler, der hjælper en person med at identificere og forstå deres nuværende emotionelle tilstand.

• Disse kan omfatte kropslige fornemmelser, såsom et hurtigt hjerteslag ved angst, eller mentale fornemmelser, såsom en følelse af tyngde ved sorg.

• I emotionsgenerende processer hjælper disse indikatorer individet med at genkende og navngive deres emotioner, hvilket er et væsentligt skridt i at forstå og regulere dem.

Definerende tilstand:

• En definerende tilstand er en fremherskende emotionel eller mental tilstand, der dominerer en persons oplevelse på et givet tidspunkt.

• Denne tilstand kan farve individets opfattelse af og reaktioner på nye stimuli og kan dermed spille en vigtig rolle i de emotionsgenerende processer.

• For eksempel kan en person i en definerende tilstand af tristhed være mere tilbøjelig til at fortolke neutrale eller ambivalente situationer negativt.

Andre mulige selvorganiseringer:

• Dette refererer til de forskellige måder, hvorpå en person kan organisere og reorganisere sine emotionelle reaktioner og forståelser.

• Dette kan omfatte udviklingen af nye coping-strategier, ændringer i emotionelle reaktionsmønstre, eller en dybere forståelse af egne emotionelle behov og grænser.

• Disse processer af selvorganisering er vigtige for personlig vækst og emotionel modning, da de tillader individet at tilpasse sig og trives i en foranderlig og ofte udfordrende verden.

Samlet set illustrerer disse koncepter en dyb og kompleks proces, hvor individet konstant bearbejder, tolker og reagerer på emotionelle stimuli. Denne proces involverer både bevidste og ubevidste elementer og er afgørende for individets evne til at navigere i deres emotionelle verden på en sund og tilpasset måde.

"Fortalt Historie"

Modellen fortsætter med beskrive en klients fortalte historie (Greenberg, 2019, p. 43) med udgangspunkt i en dialektiske cyklus, hvor klientens oplevelse (påvirket af deres narrativ og aktive emotionsskema) og forståelse (baseret på kultur, sprog og myte) verbaliseres i forhold til de emotionsgenerende processer, hvor vi vil se på hvordan disse elementer interagerer i en terapeutisk kontekst:

For at forstå den dialektiske cyklus i forhold til emotionsgenerende processer i en terapeutisk kontekst, er det vigtigt at se på, hvordan klientens individuelle oplevelse og forståelse, formet af deres narrativ, emotionsskema, kultur, sprog og myte, indgår i en dialektisk proces gennem verbalisering i terapi:

Dialektisk cyklus:

• I denne kontekst refererer den dialektiske cyklus til en proces, hvor en klient gennemgår en række af forståelser og reforståelser af sine emotionelle oplevelser. Det starter med en these (den nuværende forståelse eller oplevelse), bevæger sig gennem en antithese (udfordring eller modsigelse af denne forståelse), og resulterer i en syntese (en ny, integreret forståelse).

Oplevelse:

• Denne del af processen fokuserer på, hvordan klienten oplever sine emotioner, påvirket af deres selektive opmærksomhed, som igen er formet af deres personlige narrativer og aktive emotionsskemaer. Disse skemaer og narrativer påvirker, hvordan klienten fortolker og reagerer på emotionelle stimuli.

Forståelse:

• Klientens refleksion og fortolkning af deres oplevelser er påvirket af deres kulturelle, sproglige og mytologiske baggrund. Dette omfatter deres overbevisninger, værdier og den mening, de tillægger deres oplevelser.

Verbalisering:

• I terapien opfordres klienten til at verbalisere sine oplevelser og tanker. Denne verbalisering er afgørende, da den bringer den indre oplevelse ud i et delt rum, hvor den kan udforskes og forstås dybere.

• Gennem dialogen i terapien kan klientens nuværende forståelse (these) blive udfordret (antithese), hvilket giver mulighed for at udvikle en ny syntese. Denne syntese repræsenterer en ny, mere integreret forståelse af klientens emotionelle oplevelser.

Dialektisk cyklus som kontinuerlig proces:

• Denne proces er ikke en engangsforeteelse, men snarere en fortsat cyklus af selvforståelse og -udvikling. Hver ny syntese kan senere blive udfordret og revideret, hvilket fører til yderligere personlig vækst og forståelse.

I terapien bliver den dialektiske cyklus et redskab til at udforske og forstå klientens indre verden. Den hjælper med at afdække, hvordan klientens personlige historie, kulturelle påvirkninger og emotionsskemaer samspiller med deres måde at opleve og forstå deres emotioner på. Ved at arbejde igennem denne proces kan klienten opnå en dybere indsigt og udvikle mere adaptive måder at håndtere og forstå sine emotioner på.

I den terapeutiske proces påvirkes klientens udtrykte selvopfattelse, selvrepræsentation og narrativer, hvor sprog og dialog spiller en central rolle. Denne proces af verbalisering og refleksion hjælper klienten med at blive mere bevidst om, hvordan deres indre overbevisninger, følelser og narrativer former deres oplevelser og reaktioner.

Udtrykt Selvopfattelse:

• Når klienten verbaliserer sine tanker og følelser, kan de begynde at udforske og forstå, hvordan deres selvopfattelse har udviklet sig og bliver vedligeholdt. Dette kan omfatte at genkende og udfordre indre overbevisninger og holdninger, som er påvirket af kulturelle, sproglige og mytologiske faktorer.

• Den øgede bevidsthed og forståelse kan føre til ændringer i, hvordan klienten ser sig selv, hvilket kan have en dyb indvirkning på deres emotionsgenerende processer.

Forandring i Selvrepræsentation:

• Gennem terapien og den dialektiske proces kan klientens måde at præsentere sig selv på også ændre sig. Som de udvikler en ny forståelse og syntese af deres oplevelser, kan deres ydre udtryk - herunder kommunikation og adfærd - ændres for at afspejle denne nye selvopfattelse.

• Dette kan især være tydeligt i sociale situationer, hvor klienten måske førhen har præsenteret sig selv på en måde, der var inkongruent med deres indre oplevelse.

• Selvrepræsentationen er, hvordan klienten bevidst eller ubevidst fremstiller sig selv overfor andre. Dette omfatter verbale udsagn, kropssprog, adfærd og endda digitale personaer (som på sociale medier).

• Selvrepræsentationen er ofte et spejl af den udtrykte selvopfattelse, men kan også være farvet af et ønske om at blive opfattet på en bestemt måde af omverdenen. Kulturelle normer og forventninger kan spille en stor rolle i, hvordan klienten vælger at præsentere sig selv.

• I emotionsgenerende processer kan selvrepræsentationen både afspejle og forme klientens emotionelle reaktioner og hvordan de kommunikerer disse følelser til omverdenen.

Udvikling og modifikation af narrativer:

• Narrativer eller personlige fortællinger er de historier, som klienten fortæller om sig selv og sit liv. Disse narrativer er ofte dybt påvirket af kultur, sprog og myter, som giver en ramme for klientens forståelse af verden og sig selv.

• Narrativer, som klienten har om sig selv og deres liv, kan også blive påvirket og omformet gennem den dialektiske cyklus. Som klienten udforsker og reflekterer over deres fortællinger, kan de begynde at se, hvordan disse historier både er påvirket af og påvirker deres emotioner og adfærd.

• Denne proces kan indebære at udfordre og omstrukturere narrativer, der er begrænsende eller skadelige, og udvikle nye fortællinger, der er mere understøttende og empowerende.

• Narrativerne påvirker klientens emotionelle oplevelser ved at give mening til disse oplevelser og ved at forme forventningerne til, hvordan de "bør" reagere i forskellige situationer.

• I terapien kan arbejdet med at udforske og muligvis omforme disse narrativer være en væsentlig del af de emotionsgenerende processer, idet det kan hjælpe klienten til at udvikle nye perspektiver og måder at forholde sig til deres emotioner på.

Samlet set er forståelsen af klientens udtrykte selvopfattelse, selvrepræsentation og narrativer essentiel for at arbejde med emotionsgenerende processer i terapeutisk sammenhæng. Ved at udforske, hvordan disse personlige og kulturelle aspekter interagerer med klientens emotionelle oplevelser, kan terapien hjælpe klienten med at opnå større selvindsigt og udvikle mere adaptive emotionelle reaktionsmønstre.

EFT integrerer flere væsentlige videnskabsteoretiske elementer, som alle spiller en vigtig rolle i terapiens tilgang til behandling af emotioner. Disse elementer omfatter dialektisk konstruktivistisk tilgang, kritisk realisme, abduktiv ræsonnering, casestrukturering og opgaveanalyse:

• Dialektisk konstruktivistisk tilgang: Inden for EFT har den dialektiske konstruktivistiske tilgang stor betydning, især i forhold til arbejdet med emotioner. Denne tilgang indebærer en forståelse af, at klientens emotioner og terapeutens fortolkninger skaber mening i et samspil mellem individet og omverdenen. Dialektisk konstruktivisme i EFT understreger vigtigheden af at se emotionerne som et resultat af både interne psykologiske processer og eksterne sociale og kulturelle påvirkninger. Denne tilgang fremmer en dyb og nuanceret forståelse af klientens emotionelle oplevelser, hvilket er afgørende for at kunne udvikle effektive terapeutiske strategier.

• Kritisk realisme: I EFT har kritisk realisme en betydning, især når det kommer til forståelse og behandling af emotioner. Kritisk realisme i EFT anerkender eksistensen af en objektiv virkelighed, samtidig med at den accepterer, at vores forståelse af denne virkelighed og de tilknyttede emotioner er formet af personlige og kontekstuelle faktorer. Dette betyder, at emotioner ses som ægte og påvirket af både interne psykologiske tilstande og eksterne sociale realiteter. Denne tilgang hjælper terapeuten med at balancere mellem at validere klientens subjektive emotionelle oplevelser og anerkende de objektive, ofte komplekse, faktorer der påvirker disse emotioner.

• Abduktiv ræsonnering: I EFT spiller abduktiv ræsonnering en afgørende rolle, især i forståelsen og arbejdet med emotioner. Abduktiv ræsonnering i EFT refererer til en proces, hvor terapeuten starter med at observere klientens emotionelle udtryk og adfærd og derefter søger at udlede de mest sandsynlige underliggende årsager og mønstre. Denne form for ræsonnering involverer at udvikle hypoteser og forklaringsmodeller, som kan hjælpe med at forstå klientens emotionelle oplevelser.

Abduktiv ræsonnering er især vigtig i forhold til at identificere de emotionelle processer, som ligger bag klientens problemer, og udvikle en passende terapeutisk respons. Denne tilgang anerkender, at emotioner er komplekse og ofte rodfæstet i dybere psykologiske strukturer. Ved at bruge abduktiv ræsonnering kan terapeuten navigere i klientens emotionelle landskab, identificere centrale emotionelle temaer og konflikter, og dermed facilitere en dybere forståelse og forandring.

Abduktiv ræsonnering i EFT understøtter derfor en proces, hvor klientens unikke emotionelle erfaringer bliver nøgleelementer i terapien, hvilket bidrager til en mere målrettet og effektiv behandlingsstrategi.

• Casestrukturering: Inden for EFT er casestrukturering en central proces, der har stor betydning for forståelsen og behandlingen af klientens emotioner. Casestrukturering involverer at udvikle en dybdegående og integreret forståelse af klientens emotionelle oplevelser, problemer og behov. Dette sker gennem en kontinuerlig proces, hvor terapeuten og klienten sammen udforsker og fortolker emotionerne og de bagvedliggende mønstre og dynamikker. Casestruktureringen i EFT er dynamisk og tilpasser sig løbende nye informationer og indsigt, som opstår i terapien. Denne proces er essentiel for at skabe en terapeutisk ramme, der effektivt kan understøtte klientens emotionelle vækst og forandring.

• Opgaveanalyse: I EFT er opgaveanalyse en nøglekomponent, som har stor betydning for terapeutens arbejde med klientens emotioner. Opgaveanalysen fokuserer på at identificere og udforske specifikke emotionelle problemer eller opgaver, som klienten står overfor. Denne analyse hjælper terapeuten til at forstå de dybere lag af klientens emotionelle oplevelser og at udvikle målrettede strategier for intervention. Opgaveanalysen i EFT er en proces, hvor terapeuten sammen med klienten undersøger de emotionelle processer, der er involveret i klientens oplevelser, og bruger denne forståelse til at guide terapien mod de mest relevante og effektive måder at fremme emotionel forandring og heling.

Samlet set, bidrager disse elementer til en dyb, nuanceret og klientcentreret tilgang i EFT, hvor emotioner ses som centrale for klientens oplevelse og behandling.