Facilitering af emotionel forandring 

Emotionsskemaer er således komplekse syntetiseringsstrukturer, der integrerer kognition (i form af vurderinger, forventninger og overbevisninger) og motivation (i form af behov, bekymringer, intentioner og mål) med affekt (i form af fysiologisk ophidselse og sensorisk, kropslig følelse) og handling (i form af ekspressiv-motoriske reaktioner og handlingstendenser). Tilsammen danner disse komplekse interne modeller en selv-i-verden-oplevelse. 

Selvom disse er komplekse multikomponent mentale modeller af verden, kalder vi dem emotionsskemaer, fordi det er de modeller, der er dannet omkring emotionel reaktioner på verden, der er mest indflydelsesrige i at styre automatisk behandling af personlig mening. 

Det er disse emotionsbaserede skematiske strukturer, der automatisk integrerer propositionel, sensorisk og proprioceptiv information for at producere en legemliggjort "sans" eller "følelse" af sig selv i verden, i modsætning til rent kognitive strukturer, der kun producerer tanker eller ideer. 

Således er ens følelser af at være "på toppen af verden", "nede i kulkælderen" eller at være "usikker på sig selv" alle frembragt af disse komplekse skematiske emotionelle synteser. Emotionsskemaer danner så overordnede emotionelle menings-/handlingsstrukturer, der bestemmer vores helhedsoplevelse af at være-i-verden. 

Det er disse emotionsstrukturer, der også automatisk organiserer og stabiliserer vores oprindeligt forbigående emotionelle reaktioner for at give vores vedvarende følelse af selv-i-verden. 

Og det er disse strukturer, der bestemmer, hvad der er personligt meningsfuldt for os og fører til vores umiddelbare emotionelle oplevelse af at være-i-verden. Det er ud fra vores emotionelle reaktioner, at vi kan fortælle, hvad der er vigtigt for os, hvordan vi vurderer vores verden, og hvordan vi håndterer den. (Greenberg et al., 1993, p. 5)

Vores grundlæggende antagelse i denne behandlingstilgang er, at barriererne for den nuværende sunde funktion skyldes klienters problemer med at symbolisere deres egen oplevelse og fra de dysfunktionelle, emotionsladede skemaer, hvorigennem deres oplevelse bearbejdes.

Derfor er procesmålet med terapi efter vores opfattelse at gøre det muligt for klienter at få adgang til disse dysfunktionelle skemaer under trygge terapeutiske forhold, der vil facilitere relevante skematiske ændringer.

Målene for terapien er meningskonstruktionsprocesserne og de sæt af emotionsskemaer, der er relevante for de problematiske problemstillinger og situationer, som hver klient bringer til terapien.

Målet med denne tilgang er at igangsætte metoder, hvormed klienter i terapi kan få adgang til emotionelle relevante skemaer, kan mere fyldestgørende symbolisere deres oplevelse og kan genbearbejde vigtige erfaringer, der er relevante for dysfunktionelle skemaer.

Emotionel bearbejdning af denne art fører til omorganisering af de gamle skematiske strukturer og skabelsen af nye skemaer. (Greenberg et al., 1993, p. 12)

Kapitel 3 "Perspectives on Human Functioning"i udforsker menneskelig funktion gennem eksperimentelle perspektiver, hvor fokus lægges på den unikke menneskelige kapacitet til selvreflekterende bevidsthed. Teorien understreger vigtigheden af at gøre individets indre oplevelser og tidligere implicitte betydninger bevidste og udtryksfulde. Hovedelementerne i dysfunktion identificeres som utilgængeligheden af organisnisk erfaring for bevidsthed og blokeringen af vækstkapaciteter. Ved at fremme bevidsthed om oplevelser og lette opmærksomheden mod væksttendensen, fokuserer eksperimentel terapi på at hjælpe klienter med at identificere og overvinde blokeringer for bevidsthed, samtidig med at klienternes bevidsthed om deres indre vækst og ekspansion fremmes.

I afsnittet om "Classical Theory" diskuteres de traditionelle psykologiske teorier, som ofte fokuserer på bevidste kognitive processer og adfærd. Disse teorier antager typisk, at menneskelig adfærd er resultatet af logiske beslutningsprocesser og læring fra erfaring. De behandler mindre ofte de dybere, ubevidste emotionelle lag, som kan have en stor indflydelse på individets adfærd og psykologiske tilstand.

De teoretiske tilgange inden for klientcentreret terapi og gestaltterapi. Klientcentreret terapi, grundlagt af Rogers, fokuserer på individets iboende tendens til selvaktualisering og vækst, understregende vigtigheden af ægte oplevelser og følelser. Gestaltterapi, udviklet af Perls, bygger også på en aktualiseringstendens og fremhæver vigtigheden af organismisk selvregulering og bevidsthed om nuet for at opnå vækst og helhed. Begge terapiformer lægger vægt på klientens egne oplevelser og følelser som afgørende for terapeutisk forandring og personlig udvikling.

Afsnittet "Perspectives from Modern Psychology" undersøger, hvordan moderne udviklinger inden for psykologi, især inden for kognitiv videnskab og emotionsteori, har bidraget til en dybere forståelse af menneskelig funktion og forandring. Moderne psykologi integrerer og udvider de humanistiske antagelser om menneskelig funktion, som er karakteristiske for Rogers' klientcentrerede teori og Perls' gestalttilgang.

Kognitiv videnskab siden 1970'erne har skiftet fokus mod en kognitiv og konstruktivistisk "kognitiv/affektiv" perspektiv på menneskelig funktion. Dette inkluderer en omfattende undersøgelse af mentale processer, som mennesker bruger til at skabe mening ud over simpel informationsbehandling. Fire hovedområder inden for moderne kognitiv videnskab inkluderer opmærksomhed som en begrænset mental ressource, skelnen mellem automatiske og kontrollerede kognitive processer, organismen som parallelt og serielt informationsbehandler, og hukommelse som en dynamisk og rekonstruktiv proces.

Emotionsteori har også bidraget væsentligt til forståelsen af menneskelig funktion, idet den understreger betydningen af emotioner i menneskelig handling, især i interpersonel interaktion. Emotioner ses som biologisk baserede løsninger på menneskelige problemer, der ikke kan håndteres alene ved kognition. Emotionel udtryk og handlingstendenser opstår fra automatiske vurderinger af situationers relevans for vores basale bekymringer og er adaptive, styrer målprioriteter og regulerer interaktion med andre.

Samlet set tilbyder perspektiver fra moderne psykologi en mere nuanceret forståelse af menneskelig funktion og forandring, som integrerer kognitiv videnskab og emotionsteori med humanistiske antagelser. Dette understøtter et humanistisk syn på mennesker som bevidste agenter, der intuitivt styres af automatisk eller ubevidst skematisk behandling af kompleks information, samtidig med at de er i stand til at bringe dette interne materiale til bevidsthed, symbolisere det og bruge det som grundlag for refleksion, valg og handling.

Afsnittet "A Dialectical Constructivist Synthesis" diskuterer, hvordan moderne udviklinger inden for kognitiv videnskab og emotionsteori kan integreres med eksperientiel terapiteori for at skabe en mere omfattende forståelse af menneskelig funktion og terapeutisk forandring. Denne integration fører til en dialektisk konstruktivistisk proces teori, der ser mennesker som aktivt engagerede i at konstruere ny forståelse af sig selv og verden gennem en dialektisk proces, der balancerer mellem konceptuel forståelse og umiddelbar oplevelse.

Den dialektiske konstruktivistiske syntese fremhæver en proces, hvor klienter udforsker og integrerer modsætningsfyldte elementer af deres erfaringer og konceptuelle forståelser for at frembringe ny mening og indsigt. Denne tilgang anerkender, at menneskelig bevidsthed og erfaring er produkter af både kontrollerede, bevidste processer og automatiske, ubevidste processer, som sammen skaber en rig og nuanceret forståelse af selvet og omverdenen.

Teorien foreslår, at terapeutisk forandring sker gennem en dialektisk proces, hvor klienter aktivt udforsker og integrerer forskellige aspekter af deres erfaringer, hvilket fører til en dybere forståelse og accept af sig selv. Denne proces understøtter klientens evne til at skabe ny mening og opnå personlig vækst gennem en kontinuerlig syntese af konceptuel forståelse og umiddelbar oplevelse.

Samlet set tilbyder den dialektiske konstruktivistiske syntese en omfattende ramme for at forstå menneskelig funktion og forandring, der værdsætter både den kognitive og emotionelle dimension af erfaring og understøtter en integreret tilgang til terapi, der fremmer personlig vækst og udvikling.

Kapitel 4 "Toward an Experiential Theory of Functioning" præsenterer en oplevelsesorienteret teori om menneskelig funktion, der bygger på en dialektisk konstruktivistisk syntese, som integrerer emotionelle skemaer med en væksttilbøjelighed. Teorien foreslår, at mennesker skaber mening gennem en dynamisk proces, hvor de balancerer mellem konceptuel forståelse og umiddelbar oplevelse. Den understreger betydningen af at symbolisere emotionelle betydninger og omstrukturere emotionelle skemaer for terapeutisk forandring. Denne tilgang anerkender vækstmotivationens rolle i terapeutisk forandring og fremhæver den biologisk adaptive rolle af emotioner i menneskelig funktion. Teorien foreslår en mere kompleks forståelse af menneskelig funktion end tidligere teorier ved Rogers og Perls, ved at integrere moderne forståelser af emotion og kognition.

Afsnittet "Schematic Functioning" diskuterer, hvordan interne skemaer af vores funktion i verden er afgørende for at forstå menneskelig funktion og generere emotionel mening. Skemaer, som er komplekse ubevidste vidensstrukturer, fører til aktiv informationsbehandling og indeholder højere niveau regler for forventninger, der guider denne behandling. Disse skemaer, især emotionelle skemaer, er centrale i både at guide vores oplevede erfaringer og blive påvirket af dem, hvilket gør dem til primære fokusområder i terapi for at fremme psykologisk velvære.

Afsnittet "Schematic Emotional Memory" diskuterer, hvordan emotionelle skemaer dannes og udvikles gennem livet, og hvordan disse skemaer påvirker vores fremtidige erfaringer og reaktioner. Det forklarer, at emotionelle skemaer er integrerede minder om følelsesmæssige oplevelser, som er knyttet sammen i hukommelsen på grund af deres fælles følelsesmæssige indhold. Disse skemaer er centrale i vores erindring om følelsesmæssig selvoplevelse og spiller en afgørende rolle i vores automatiske reaktioner på situationer, der er relevante for vores velvære. Therapy aims to access and restructure maladaptive emotional schemes to create new, more adaptive emotional meanings.

Afsnittet "The Growth Tendency" diskuterer, hvordan mennesker er udstyret med en iboende væksttendens, som er rettet mod at opretholde og fremme selvudvikling og tilpasning til foranderlige omstændigheder. Denne tendens fremmer en kontinuerlig proces af intern differentiering og integration for at forbedre den enkeltes kreative fleksibilitet og selvforståelse. Afsnittet understreger vigtigheden af emotioner i at guide denne vækstproces, idet positive og adaptive emotionelle reaktioner tjener som vigtige signaler, der informerer organismen om dens fremskridt mod mål. Terapi sigter mod at understøtte denne væksttendens ved at skabe et trygt miljø, der fremmer udforskning og selvudvikling.

Afsnittet "An Integrative Overview" præsenterer en udviklingsmæssig dialektisk konstruktivistisk ramme for forståelse af menneskelig funktion og terapeutisk forandring. Det beskriver, hvordan mennesker aktivt organiserer deres virkelighedsopfattelse gennem erfaring og er grundlæggende orienteret mod udvikling og vækst gennem interaktion med miljøet. Organismen anvender refleksiv bevidsthed til at differentiere og integrere interne strukturer for at skabe ny mening, hvilket fører til forbedret tilpasning, behovstilfredsstillelse og selvforbedring. Afsnittet fremhæver også vigtigheden af relationer, tilknytning og miljømæssig mestring som centrale adaptive motivationer, og hvordan terapi kan understøtte vækst ved at tilbyde et sikkert miljø, der fremmer udforskning og udvikling.

Kapitel 5 "Dysfunction" i diskuterer dysfunktion inden for rammerne af emotionel og kognitiv behandling. Kapitellet beskriver dysfunktion som et resultat af problemer med generering af emotionel mening og aktivering af dysfunktionelle emotionelle skemaer. Dysfunktion opstår, når der er et sammenbrud i samspillet mellem disse to behandlingsformer, hvilket fører til problemer med at integrere emotionel mening i bevidstheden. Dette kan resultere i maladaptive emotionelle skemaer, der er formet af tidligere erfaringer, hvilket forhindrer individet i at reagere hensigtsmæssigt på nutidige situationer. Terapeutisk intervention sigter mod at fremme oplevelsesmæssig behandling for at tillade ny integration af emotionel mening og ændre dysfunktionelle skemaer.

Kapitlet udforsker hvordan emotionel dysfunktion kan forstyrre individets evne til at opleve og integrere emotioner på en sund måde. Det fokuserer på vigtigheden af at genkende og omarbejde dysfunktionelle emotionelle skemaer gennem terapeutiske interventioner. Dette involverer at fremme en dybere forståelse og bearbejdning af undertrykte eller forvredne følelser, hvilket kan føre til en mere funktionel integration af følelser og dermed fremme emotionel heling og vækst.

Afsnittet "Problems in the Generation of Emotional Meaning" diskuterer, hvordan dysfunktion opstår fra en fejlkobling mellem konceptuel kognitiv behandling og oplevelsesmæssig emotionel behandling. Når disse to informationsbehandlingsmetoder ikke koordineres effektivt, opstår der vanskeligheder med at integrere emotionel mening, hvilket fører til dysfunktionelle reaktioner og adfærd. Forståelsen af denne dynamik er afgørende for at adressere dysfunktion i terapi, hvor fokus er på at genoprette en mere harmonisk integration af emotionel og kognitiv behandling.

Afsnittet "Schematic Dysfunction" behandler, hvordan dysfunktion opstår fra problemer i menneskers synteseprocesser af mening og deres generelle måde at være-i-verden. Emotionsskemaer, som styrer individets opfattelser og handlinger, kan blive dysfunktionelle på grund af traumatiske oplevelser eller udviklingen af skadelige interne repræsentationer. Dette fører til maladaptive emotionelle reaktioner og adfærd, som ikke passer til nuværende kontekster. Terapien sigter mod at hjælpe klienter med at fremkalde og omstrukturere disse maladaptive affektive responser for at ændre de underliggende skemaer.

Afsnittet "Development of Dysfunctional Schemes" beskriver, hvordan dysfunktionelle emotionsskemaer udvikles fra barndommen og fører til enten funktionelle eller dysfunktionelle reaktioner baseret på interne repræsentationer relateret til behovstilfredsstillelse. Gennem gentagne oplevelser opbygger individer interne modeller, som danner grundlag for deres emotionsskemaer. Disse skemaer kan ændre sig og fortsætte med at udvikle sig gennem livet, men de tidlige skemaer kan have en markant indflydelse på, hvordan information behandles og hvordan verden opfattes. Dysfunktion opstår, når disse skemaer aktiveres i situationer, hvilket resulterer i maladaptive reaktioner.

Afsnittet "A Multifaceted View of Dysfunction" præsenterer en omfattende forståelse af dysfunktion, der betragter dysfunktion som resultatet af problemer med både den bevidste konstruktion af mening og den automatiske aktivering af emotionelle skemaer. Dysfunktion opstår både fra fejl i den konstruktive symboliseringsproces og fra aktiveringen af dysfunktionelle emotionelle skemaer, der er udviklet gennem livserfaringer. Afsnittet fremhæver betydningen af terapi, der fokuserer på at fremme oplevelsesmæssig behandling for at muliggøre mere effektiv integration af emotionelle betydninger og reorganisere dysfunktionelle skemaer.

Afsnittet "Why Emotion Schemes Do Not Change" forklarer, at emotionsskemaer forbliver stabile og modstandsdygtige over for ændringer på grund af deres selvopretholdende natur og beskyttende funktioner, der stammer fra tidligere erfaringer. Dette konservative træk ved skemaer kan føre til dysfunktion, når det forhindrer tilpasning til nye oplevelser. For at ændre disse skemaer skal terapien adressere deres tendens til at bekræfte sig selv og modstå ny information, hvilket kræver en bevidst indsats for at udfordre og reorganisere de underliggende strukturer.

Afsnittet "Changing Emotion Schemes" beskriver metoder til at ændre emotionelle skemaer, som er orienteret mod udvikling gennem differentiering og integration. Det understreger vigtigheden af terapeutisk tryghed, fokusering på faktiske oplevelser, og stimulering af emotionelle og episodiske minder for at frembringe ny information og muliggøre reorganisering af skemaer. Aktive oplevelsesorienterede terapiformer, der involverer direkte engagement med det, der tidligere er blevet undgået, og skaber nye oplevelser i terapien, er centrale for at ændre emotionelle skemaer.