Facilitering af emotionel forandring
Greenberg, L. S., Rice, L. N., & Elliott, R. (1993).
Facilitating emotional change : the moment-by-moment process. The Guilford Press.
Øjeblik til øjeblik proces
Vi vil argumentere for, at formålet med at arbejde med klienters øjeblik til øjeblik processering af det kognitive/affektive på, er at sætte klienter i stand til at opnå forandring i den måde, hvorpå de konstruerer deres selvfornemmelse samt ændring i underliggende selvrelevante kognitive/affektive strukturer. Vi omtaler disse underliggende strukturer som emotionsskemaer (en handlingsproducerende struktur).
Vi foreslår, at disse komplekse interne modeller automatisk styrer vores fornemmelse af emotionel mening. Yderligere foreslår vi, at terapeutisk forandring sker ved hjælp af reorganisering af eksisterende emotionsskemaer og skabelse af nye.
Vi definerer emotionsskemaer som interne syntetiseringsstrukturer, der behandler på forhånd en række kognitive, affektive og sensoriske informationskilder for at give vores fornemmelse af personlig mening. Dette vil hjælpe os med at præsentere et syn på mennesker som helhedsorienterede, organismiske væsener, i hvilke affekt, erkendelse, motivation og handling løbende er integreret i alt, hvad de foretager sig.
Vi hævder, at emotioner er afgørende for at indfange helheden i menneskelig funktion, idet de er komplekse, integrerende, organismebaserede reaktioner på vores opfattelse af os selv og verden.
De integrerer det sociale og det biologiske såvel som det kognitive, det motiverende og det fysiologiske i en enkelt kompleks respons, der syntetiserer en række niveauer af bearbejdning. (Greenberg et al., 1993, p. 5)
Emotionsskemaer er således komplekse syntetiseringsstrukturer, der integrerer kognition (i form af vurderinger, forventninger og overbevisninger) og motivation (i form af behov, bekymringer, intentioner og mål) med affekt (i form af fysiologisk ophidselse og sensorisk, kropslig følelse) og handling (i form af ekspressiv-motoriske reaktioner og handlingstendenser). Tilsammen danner disse komplekse interne modeller en selv-i-verden-oplevelse.
Selvom disse er komplekse multikomponent mentale modeller af verden, kalder vi dem emotionsskemaer, fordi det er de modeller, der er dannet omkring emotionel reaktioner på verden, der er mest indflydelsesrige i at styre automatisk behandling af personlig mening.
Det er disse emotionsbaserede skematiske strukturer, der automatisk integrerer propositionel, sensorisk og proprioceptiv information for at producere en legemliggjort "sans" eller "følelse" af sig selv i verden, i modsætning til rent kognitive strukturer, der kun producerer tanker eller ideer.
Således er ens følelser af at være "på toppen af verden", "nede i kulkælderen" eller at være "usikker på sig selv" alle frembragt af disse komplekse skematiske emotionelle synteser. Emotionsskemaer danner så overordnede emotionelle menings-/handlingsstrukturer, der bestemmer vores helhedsoplevelse af at være-i-verden.
Det er disse emotionsstrukturer, der også automatisk organiserer og stabiliserer vores oprindeligt forbigående emotionelle reaktioner for at give vores vedvarende følelse af selv-i-verden.
Og det er disse strukturer, der bestemmer, hvad der er personligt meningsfuldt for os og fører til vores umiddelbare emotionelle oplevelse af at være-i-verden. Det er ud fra vores emotionelle reaktioner, at vi kan fortælle, hvad der er vigtigt for os, hvordan vi vurderer vores verden, og hvordan vi håndterer den. (Greenberg et al., 1993, p. 5)
Vores grundlæggende antagelse i denne behandlingstilgang er, at barriererne for den nuværende sunde funktion skyldes klienters problemer med at symbolisere deres egen oplevelse og fra de dysfunktionelle, emotionsladede skemaer, hvorigennem deres oplevelse bearbejdes.
Derfor er procesmålet med terapi efter vores opfattelse at gøre det muligt for klienter at få adgang til disse dysfunktionelle ordninger under terapeutiske forhold, der vil facilitere relevante skematiske ændringer.
Målene for terapien er meningskonstruktionsprocesserne og de sæt af emotionsskemaer, der er relevante for de problematiske problemstillinger og situationer, som hver klient bringer til terapien.
Målet med denne tilgang er at igangsætte metoder, hvormed klienter i terapi kan få adgang til emotionelle relevante skemaer, kan mere fyldestgørende symbolisere deres oplevelse og kan genbearbejde vigtige erfaringer, der er relevante for dysfunktionelle skemaer.
Emotionel bearbejdning af denne art fører til omorganisering af de gamle skematiske strukturer og skabelsen af nye skemaer. (Greenberg et al., 1993, p. 12)