Introduktion

Kapitlet introducerer emotionsfokuseret terapi (EFT) og dets teoretiske grundlag og praktiske anvendelse. Forfatterne, Sarah Thompson og Les Greenberg, beskriver hjernens kompleksitet og dens rolle i terapeutisk forandring. EFT bygger på teorier fra Rogers' klientcentrerede terapi og Perls' gestaltterapi, udviklet af Leslie Greenberg og kolleger i slutningen af 1970'erne. Grundlæggende handler EFT om at bruge emotioner til at transformere emotioner gennem terapeutiske processer​​.

Teoretisk Grundlag og Forskning

EFT er udviklet gennem forskning, der analyserer klientcentrerede terapiforløb. Forskningen viste, at moderate til høje emotionelle oplevelser, kombineret med en empatisk terapeutisk relation, forudsiger positive terapeutiske resultater​​. EFT arbejder med seks ændringsprocesser, som hjælper klienter med at omforme gamle, fastlåste emotionelle mønstre til nye, adaptive følelser​​.

Terapeutiske Processer

Kapitel 1 præsenterer seks emotionelle ændringsprocesser, som EFT bruger:

1. Øge emotionel bevidsthed.

2. Udtrykke primære følelser direkte.

3. Regulere emotioner.

4. Reflektere over emotioner.

5. Ændre emotion med emotion.

6. Skabe korrigerende emotionelle oplevelser med en empatisk anden​​.

Praktisk Anvendelse

EFT kan opdeles i tidlige, midterste og sene faser af behandlingen:

• Tidlig fase: Bygge tillid og sikkerhed, vurdere emotionel bearbejdningsstil, og begynde at danne en caseformulering​​.

• Midterste fase: Arbejde aktivt med at transformere maladaptive emotionelle skemaer gennem specifikke terapeutiske opgaver​​.

• Sen fase: Hjælpe klienter med at sørge og give slip på tidligere smerter, konsolidere fremskridt og personlig narrativ​​.

Klinisk Eksempel: Clara

Kapitlet afsluttes med en case-studie af en fiktiv klient, Clara, som illustrerer de praktiske trin i EFT fra start til slut. I de tidlige sessioner fokuseres der på at skabe en tryg og åben atmosfære, mens midterfasen arbejder med Claras fastlåste emotioner. I slutningen af terapien hjælpes Clara med at integrere sine nye emotionelle oplevelser i sin selvforståelse og livsfortælling​​.

Konklusion

Kapitlet fremhæver EFT som en effektiv tilgang til at skabe dybdegående emotionel transformation gennem systematisk arbejde med emotioner i en tryg terapeutisk ramme. EFT's styrke ligger i dens evne til at hjælpe klienter med at omdanne gamle, maladaptive emotionelle mønstre til nye, sunde følelsesmæssige reaktioner, hvilket fører til varig terapeutisk forandring​​.

EFT bruger termen "emotionsskema" til at henvise til den (ikke så enkle) hele oplevelse af en bestemt emotionstilstand og hvad der derefter aktiveres i ens krop og sind (Elliott & Greenberg, 2021). Figur 1.1 reflekterer fem nøglekomponentprocesser i emotionsskemaet af skam. I EFT kan vi hjælpe klienter med at uddybe deres emotioner ved at udforske forskellige aspekter af emotionsskemaet.

Aktiveret emotion: f.eks. skam

Kropsligt-udtryksfuld

·       Kropslige fornemmelser (f.eks. spænding i maven, tårevædet)

·       Non-verbal udtryk (f.eks. ser nedad; øjne kigger nedad)

Situations-perceptuel

·       Perception (f.eks. umiddelbar opmærksomhed på omgivelserne; ser nogen grine på tværs af et overfyldt rum)

·       Episodiske minder – implicitte eller eksplicitte (f.eks. far, der ser truende ud under skældud med afsky)

Symbolsk-konceptuel

·       Billeder/metaforer (f.eks. føle sig lille, 'udstillet')

·       Tanker/overbevisninger (f.eks. jeg er en fiasko, jeg er ikke elskværdig)

Motivations-adfærdsmæssig

·       Ønsker/behov (f.eks. jeg har brug for at føle mig accepteret)

·       Handletendenser (f.eks. trække sig tilbage/gemme sig eller søge accept)

Stevens (2022) taler om affekt rekonsolidering, en proces baseret på en voksende mængde litteratur relateret til hukommelse (Nadel et al., 2012, 2000). Hvad denne forskning fortæller os er, at hver gang vi genkalder (husker) en hukommelse - hver gang vi trækker en hukommelse ud af vores hjernes arkivsystem - hvis hukommelsen møder ny modstridende erfaring, bliver hukommelsen labiel (foranderlig) og ændres en smule, før den går tilbage i arkivsystemet. Hver gang vi husker noget, og hvad vi forventer at møde adskiller sig fra, hvad der sker i vores miljø, ændres hukommelsen i processen og konsolideres som en opdateret hukommelse (Fernández et al., 2016).